– Espersen har en 88-årig tradition for at træffe svære, men nødvendige beslutninger for at sikre vores langsigtede bæredygtighed. Dette er en af de situationer, hvor vi må se fremad og træffe valg, der beskytter vores kerneforretning og fremtid, siger administrerende direktør i A. Espersen, Tino Bendix i pressemeddelelsen.
Allerede nu har fiskekoncernen taget flere skridt, som skal sende udviklingen i den anden retning andre steder i virksomheden.
– Vi har flyttet vores primærproduktion fra Litauen til Polen og er i gang med at afhænde produktionsanlægget i Litauen. I 2024 har vi også gennemført målrettede effektivitetsforbedringer i vores forbrugerproduktion i Polen. På trods af disse tiltag er det tydeligt, at der kræves yderligere ændringer i vores forretningsmodel for at navigere i det stadigt mere krævende marked, siger direktøren.
Svært 2025
A. Espersen, som har afdelinger i Hasle, København, Polen, Vietnam, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Litauen, forventer for 2025 også, at det bliver et år, hvor det kræver, at virksomheden hurtigt tilpasser sig markedsforholdene.