– Der var tre af vores ryttere, som styrtede. Det havde stor påvirkning, siger Tobias Lund.
Personligt var han dog ikke skræmt af vandet.
– For mig var det egentlig meget fedt. Jeg kan godt lide sådan en slags vejr. Rigtig danskervejr. Det gør løbet hårdere, men også sjovere, synes jeg.
Også Sebastian Changizi fremhævede efter løbet regnvejret, som allerede faldt i tunge skyl ved starten.
– Generelt gør det bare, at cykelløb bliver meget hårdere, fordi feltet bliver spredt mere ud gennem svingene, siger Sebastian Changizi.