– Men jeg har også brugt meget tid på at komme mig over kampenes negativitet. Jeg går ikke glad hjem fra kampene, og det synes jeg ikke, jeg skal byde min familie, som i øvrigt heller ikke har lyst til at komme op og se mig dømme på grund af tilråbene mod mig. Derfor har jeg valgt at stoppe som dommer, siger han og fortæller, at der også er rigtig mange andre dommere, der har dårlige oplevelser.
– Konsekvensen af det, hvis vi bare lader det stå til, er jo, at der ikke er nogen, der kan lede kampene, fordi der bliver dommermangel. Og der er jo allerede dommermangel i øjeblikket, ikke kun på Bornholm, men i hele Danmark, fortæller Morten Hjorth Hansen.
På Bornholm er antallet af dommere, da også gået kraftigt ned, og den lokale dommerklub har for nylig sagt til Tidende.dk, at "dommersituationen er nærmest katastrofal". Derfor er handling nødvendigt, mener Morten Hjorth Hansen.
– Det vil være godt, hvis der kunne komme noget fokus på, at vi skal have nogle ordentlige dyder i fodbolden. Vi skal ikke have hadefulde eller nedladende stemninger på stadion, men prøve at skabe gode stemninger med entusiasme og medlevenhed, siger han.
Svært at ændre kulturen