Esther søger sin afløser: Jeg har haft ondt i maven

Gigtforeningen Bornholm har cirka 1.000 medlemmer, men står fra den 1. juni uden formand.

Hvordan kom du med i Gigtforeningens arbejde?

– Jeg blev førtidspensionist i 2008, da jeg fik slidgigt efter nogle rygoperationer. Jeg gik hjemme og skulle finde på noget andet. Men jeg nåede ikke at tænke så meget over det, før vores tidligere formand, Grethe Viborg, spurgte, om jeg ville stille op til bestyrelsen. Vi kendte i forvejen hinanden fra bybilledet i Vestermarie.

– Jeg var ude af bestyrelsen i et par år, inden jeg vendte tilbage til bestyrelsen i 2020. Jeg blev næstformand, og da Grethe blev syg, byttede vi plads, så hun kunne hjælpe mig til at overtage formandsposten. Nu har jeg været formand i tre et halvt år.

– Jeg har lært sindssygt meget, har mødt mange mennesker, der arbejder frivilligt for Gigtforeningen, og rejst til møder, frivilligkonferencer med videre. Det har været meget givende.

Hvad er det, at det har givet dig?

– Det at man kan gøre andre glade og og hjælpe dem videre, om det så handler om leddegigt eller slidgigt eller en anden af de 200 forskellige gigtsygdomme. Vi har åben rådgivning i vores lokaler i Hafniahus i Rønne to gange om ugen, hvor man kan komme ind og få en kop kaffe og en snak. Det er os frivillige, som tager imod. Vi er ikke uddannede til at kunne svare på spørgsmål om medicin med videre, men mange gange kan vi hjælpe dem videre i systemet, og vi har centralt i Gigtforeningen et rådgivningscenter med forskellige fagpersoner. Vi kan også hjælpe folk med at komme på hold i varmtvandsbassinet, hvilket er godt for mange gigtramte.

– Vi arrangerer foredrag med gigtrelaterede emner for vores medlemmer cirka fire gange om året, og vi holder nogle cafémøder, og vi er med, når der holdes Frivillig Fredag.

Men nu er du stoppet som formand for foreningen – hvorfor det?

– Jeg er ikke træt af Gigtforeningen, og der er ikke nogen problemer. Men det skyldes, at jeg har mine børn, barnebarn og min kæreste boende ovre. Jeg vil ikke gøre arbejdet som formand halvt. Når jeg går ind i noget, gør jeg det fuldt ud, og det har jeg for få timer til.

I er gået lidt utraditionelt til værks ved at annoncere efter en ny formand – hvorfor det?

– Vi har søgt rigtig meget internt og spurgt mange, og vi har haft folk til samtale. Det har bare ikke givet noget. Dem, der er aktive i forvejen, er aktive mange steder og kan ikke rumme mere. Der er også nogle, der siger blankt nej, fordi de er bekymrede for, om opgaven er for stor. Men vi er en bestyrelse med syv medlemmer og to suppleanter, og opgaverne bliver uddelegeret. Men selvfølgelig er der en, der skal tegne foreningen udadtil, og det er formanden.

– Derfor fandt vi på at lave et opslag, som vi havde i avisen, og så har vi en annonce på Facebook. Vi har haft en henvendelse, men vedkommende trak sig, da der ikke er noget vederlag. Vi arbejder som frivillige og får kun kørselsgodtgørelse og rejseudgifter dækket.

I er 1.000 medlemmer – det må vel kunne lade sig gøre at finde en ny formand?

– Ja. Vi var flere end 60 medlemmer til generalforsamlingen, hvor vi gjorde alt for at sælge varen. Men, nej. Folk havde travlt med at kigge på deres snørebånd...

– Der er desværre ikke så mange, der vil lave frivilligt arbejde længere.

Har du set det som din fornemste opgave at finde din afløser, før du stopper?

– Ja. Jeg har haft ondt i maven over, at jeg ikke kunne finde en. Jeg synes, at jeg har haft et kanon samarbejde med bestyrelsen, og jeg føler lidt, at jeg lader dem i stikken. Men på et tidspunkt bliver man nødt til at sige: At nu har jeg taget beslutningen, og så er det den, jeg holder fast i.

Flytter du fra Bornholm?

– Det har fremgået af en annonce. Jeg har talt om det, men lige nu skal jeg lande, og så kan det på sigt godt være, at jeg flytter. Lige nu får jeg friheden til at være ovre i længere tid, hvis jeg har lyst til det.

– Det jeg flytter fra er i første omgang Gigtforeningen.

Hvordan skal foreningen køre videre?

– Indtil videre kører den som hidtil, og så vil den resterende bestyrelse være aktivt søgende for at finde en formand. Så må vi håbe, at det lykkes.

Hvad laver du ellers?

– Jeg elsker at gå en tur i skoven. Det renser hjernen og giver lidt motion. Jeg kan lide at gå i teateret og gå til koncerter.

Esther Kofoed

62 år, bor i Rønne.

Har to børn og et barnebarn.

Udlært kommis, har arbejdet i brugserne i Snogebæk og Vestermarie.

Er også uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet på Nylars Plejehjem og Plejecenter Aabo.