Sommeraktiviteten er støttet DGI Bornholm og Parasport Danmark og kan derfor tilbydes uden omkostninger for deltagerne.
– Vi er glade for, at der igen i år er foreninger, der gør en kæmpe indsats for at give børn og unge med handicap noget at se frem til i deres sommerferie, fortæller Henrik Rye Rasmussen koordinator hos Parasport DK.
Sommeraktiviteten på Bornholm er i år arrangeret af DGI Bornholm, Handicap Idrætsforening Bornholm og Parasport DK og er for børn og unge i aldersgruppen 10-15 år med handicap (for eksempel fysisk handicap, udviklingshandicap, synshandicap, ADHD eller autisme).
Alle aktiviteterne foregår indendørs i DGI hallen i Rønne.
Instruktører fra klubberne: Knudsker Badminton, Østermarie Gymnastik, Østerlars Skytterne, Handicap Idrætsforening Bornholm samt DGI Bornholm står klar til at give eventuelle deltagere nogle sjove og spændende oplevelser, fortæller Arne Mikkelsen.