Sjøholm førte længe på Solvalla

Sjøholm førte længe på Solvalla
Martin Sjøholm Jensen førte længe i Amatøreliten-løbet på Solvalla. Arkivfoto: Torben Ager
NOTITS | SPORT | TRAV | 26. MAJ • 07:48
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | TRAV | 26. MAJ • 07:48

Den bornholmske travkusk Martin Sjøholm Jensen viste længe det danske flag, da han søndag aften deltog i det sidste løb i Elitlopps-weekenden på Nordens største travbane, Solvalla-banen i Stockholm.

Martin Sjøholm Jensen stillede til start i Amatøreliten - et løb på sprinterdistancen 1.609 meter med deltagelse af 10 amatørkuske fra Sverige, Norge, Finland, Danmark og Frankrig. Her var han tildelt køreturen med den 5-årige svenske hest Offend'em.

Trods fire sejre og to andenpladser i hestens første 15 starter var Offend'em ikke blandt løbets favoritter. Ikke desto mindre formåede Martin Sjøholm Jensen at lægge sig i front fra løbets start, og det var først, da feltet bevægede sig ud af opløbssvinget, at Offend'em meldte udsolgt og kørte i mål langt efter de foranliggende seks heste. 

Løbet blev vundet suverænt af outsideren, 4-årige Looking At Lucky med norske Sigmund Jakobsen i sulkyen i tiden 1.12,4. Sejren blev belønnet med 150.000 svenske kroner, mens Martin Sjøholm Jensen måtte nøjes med startpengene på 1.500 kroner.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT