På march med tung oppakning

På march med tung oppakning
En rygsæk bliver kontrolvejet, mens en soldat udstrækker ømme muskler. Foto: Holger Larsen
NOTITS | SPORT | Søndag 12. november 2023 • 16:35
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | SPORT | Søndag 12. november 2023 • 16:35

Soldater fra hele landet deltog i Mjølner Trail & March.

Der var omkring 80 deltagere i uniform ved weekendens Mjølner Trail & March på Bornholm.

– Det er en del af militæridrætten, og det er en slags forsøgsstævne, som vi gennemfører i regi af Mjølner. Vi håber, at der bliver så stor opbakning, at vi kan holde det igen til næste år, forklarer kaptajn Leo Gamborg fra Opklaringsbataljonen på Almegårds Kaserne, da han lørdag eftermiddag er ved depotet på Hammerhavnen.

Her foretager han sammen med en kollega en kontrolvejning af soldaternes rygsække, efterhånden som de ankommer efter turen over Hammerknuden.

Det er en holdkonkurrence med seks deltagere på hver af de 13 hold. Et hold kommer fra Almegårds Kaserne, resten er fra andre tjenestesteder i landet.

45 kilometer

Alle hold går guldruten. Det vil sige 45 kilometer, som skal klares indenfor en tidsgrænse på otte timer og 15 minutter.

Holdene med de professionelle soldater skal bære 100 kilo per hold, fordelt på de seks deltagere. Man skal minimum gennemføre med fem deltagere (der skal have alle 100 kilo med i mål).

De værnepligtige går uden vægt, og det samme gælder i seniorklassen (over 50 år), hvor man desuden har en time ekstra til rådighed.


En tiltrængt pause ved depotet på Hammerhavnen. Foto: Holger Larsen

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT