– Vi synes, det vil være synd at opgive det. Så vi vil gerne prøve at give det et par år mere, hvor vi prøver at gøre det på en lidt anden måde, og så ser vi, om det giver lidt mere, siger Søren Rasmussen og oplyser, at ruten vil være den samme, når løbet afvikles den 20. maj 2023.
I år blev det afviklet i slutningen af juni, men ved at lave det i maj håber Søren Rasmussen, at løbet kan være med til at styrke skuldersæsonen på Bornholm.
– I virkeligheden er det meget sjovt, hvis man kunne lave noget turisme, som kunne præge Bornholm uden for rejsesæsonen, og det må man sige, at det er det i høj grad i maj. Men man kan selvfølgelig også være uheldig, at vejret er noget værre møg, siger han.