Lade i storbrand - arbejder på at undgå spredning

På Bukkevadsvejen er en lade ved at brænde ned. Video: Presse-fotos.dk
24. AUG • 16:48
24. AUG • 16:48

Bornholms Brandvæsen rykkede søndag eftermiddag ud på Bukkevadsvejen, der ligger tæt på Pedersker by, da en lade står i brand.

Her befinder der sig rigtig mange bigballer.

– Jeg ved ikke præcist, hvor mange der er derinde, måske 1000. Lige nu koncentrerer vi os om, at det ikke spreder sig. Der ligger en bygning 50 meter fra laden, og det blæser ret kraftigt. Så derfor sikrer vi ejendommen, og at det ikke nærmer sig den, fortæller indsatsleder hos Bornholms Brandvæsen Kim Riis.

Han fortæller også, at laden ikke står til at redde.

– Lige nu er det så varmt derinde, at det ikke kan slukkes, og så forsøger vi at kontrollere det. Så må vi se om nogle timer, hvordan det udvikler sig, siger indsatslederen.

Bornholms Politi er også til stede ved branden, og vagtchefen fortæller klokken 19.10, laden kommer til at brænde kontrolleret ned.

– Der bliver selvfølgelig også efterslukning på det, og så opretter vi en sag for at finde en årsag til, at det er brudt i brand. Vi har på nuværende tidspunkt ikke en klar årsag til, hvorfor det er begyndt, fortæller vagtchefen.


FÅ ABONNEMENT