Kunderne er glade for færgen

NOTITS | TRAFIK | 19. SEP • 19:00
NOTITS | TRAFIK | 19. SEP • 19:00

Hver halve år foretager Transportministeriet en kundetilfredshedsmåling for færgerne fra og til Bornholm, og det viser for seneste måling for højsæsonen 2025, at passagererne overordnet set er ganske tilfredse.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen bliver lavet som en del af Molslinjens kontrakt med staten, og for højsæsonen 2025 lander tilfredsen samlet set på 4,3, som er på samme niveau med sidste års måling. Skalaen er mellem 1-5.

– Færgebetjeningen af Bornholm er en stor og vigtig dagsorden, og det vigtigste er passagererne, som bruger færgen. Her er det positivt, at deres tilfredshed med turen helt konsekvent ligger meget højt. Det skal vi alle arbejde for at fastholde, siger transportminister Thomas Danielsen

Undersøgelsen er foretaget fra 2. juli til 2. august af Analyse Danmark. Hvis kundetilfredsheden falder under 3,5, skal Molslinjen betale bod.

Undersøgelsen i tal

Færgerejsen alt i alt: 4,3
Personlig betjening: 4,1
Rengøring og vedligeholdelse: 4,1
Færgen og adgang til færgen: 4,0
Information og billetkøb: 4,1



FÅ ABONNEMENT