Når vi husker på ak – men glemmer tak

Vi husker ofte sorgen og klagen, men glemmer glæden og taknemmeligheden, skriver Hans Breum Jakobsen i denne uges Inden Søndag.

For nogle år siden fik jeg en bog, der hedder: Tak – visdomsord om taknemmelighed. En fin lille bog med smukke billeder og illustrationer samt fyldt med citater og visdomsord om tak og taknemmelighed.

Et af citaterne vender jeg fra tid til anden tilbage til – et citat af en mand ved navn Dietrich Bonhoeffer.

Bonhoeffer, der blev født i 1906 i Tyskland, var uddannet teolog og virkede som underviser og præst.

I 1930'ernes Tyskland markerede han sig som en betydelig kritiker af nationalsocialismen og talte stærkt imod antisemitismen. Han var med til at grundlægge Bekendelseskirken som opposition til den af tidsånden inspirerede kirkelige bevægelse, der hed Tyske Kristne -en kirkeretning der kaldtes den positive kristendom, fordi bevægelsens teologi flugtede med den af samfundets fremherskende normer.

I opposition til tidens fremherskende normer, mod en kirkelig retning, der fulgte et politisk program, og mod en ideologi, der blandt andet fratog modstandere friheden og modet til at tale – imod dette talte, skrev og kæmpede Dietrich Bonhoeffer.

Sådan var det indtil 9. april 1945 hvor han blev henrettet ved hængning - forinden da havde han tilbragt godt to år i fængsel. Han efterlod sig flere bøger og skrifter – mest kendt er formentlig bogen: Efterfølgelse, men også et værk der blev udgivet posthumt: Breve og papirer fra Fængslet.

Citat - ak eller tak

Et citat fra denne mand er at finde i den lille bog om tak – visdomsord om taknemmelighed, hvor Bonhoeffer er citeret for følgende:

”Til daglig tænker vi sjældent på, hvor meget mere vi modtager, end vi giver. Men livet kan umuligt blive rigt uden taknemmelighed.”

Når læser om Bonhoeffers liv og kamp, så kan man nemt fristes til at tænke, at der var mere grund til at sige ak end at sige tak. Ikke at det ene udelukker det andet, for der kan være gode grunde til begge dele. Men for en hel dels vedkomne forekommer det os væsentlig nemmere at huske på ak end at huske på tak.

De 10 spedalske

Sådan bliver det tydeliggjort i prædiketeksten til søndag om de ti spedalske, der dengang mødte Jesus.

De havde alle deres gode grunde til at sige ak, fordi de på grund af deres sygdom levede udstødt fra samfundet og adskilt fra deres kære. I den situation råbte de: ”Jesus, Mester, forbarm dig over os!” Da Jesus så dem, sagde han: ”Gå hen og bliv undersøgt af præsterne.” Dengang var det sådan, at hvis en spedalsk blev helbredt, så skulle vedkomne synes og godkendes af præsterne, før han eller hun måtte vende tilbage til sin familie og det samfund, som man var udstødt fra.

På Jesu ord bevæger disse ti spedalske sig på vej mod præsterne, og på vejen sker det, at de bliver helbredt – men kun én af dem vendte straks om, og gik tilbage til Jesus for at takke. Da Jesus ser denne ene vende tilbage, spørger han: ”Var der ikke ti der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?”

Hvorfor ikke takke?

Nok kan man ikke bruge denne beretning til at fremstille forholdet mellem ak og tak – for de ni, der ikke vendte tilbage til Jesus, var givetvis også taknemmelige for at blive helbredt. Men man kan ligefrem spørge: Hvorfor vendte de ikke tilbage for at takke og give Gud æren? Og i samme moment kan man også spørge: Hvornår har du og jeg givet Gud æren, når noget godt er sket for os? Når vi har oplevet at få mere end vi giver, og derfor erfaret en grund for taknemmelighed?

I lektien til søndag, fra Salmernes Bog, salme 103 indledes der på følgende måde: ”Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger!”.

Guds velgerninger handler om det, som Gud har gjort og givet – det, som vi har fået og får - netop som fremgår i det ritual, der anvendes ved nadverfejringen, hvor det lyder: Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde.

Her er vi inde ved eksistensens ophav – du og jeg er kun, fordi Gud er. Vi lever kun, fordi vi dagligt mættes af Guds fylde. Og når vi opgiver ånden, så kan vi gøre det med et levende håb om at gå over fra døden til livet - kun fordi Gud i sin nåde og barmhjertighed har løskøbt og genfødt os dertil ved Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift har muligheden for at skrive et indlæg Skribenterne står helt frit i valg af emne og udtryksform