Rusland raser over Bornholm - eksperter kalder det 'ren teater'

Ruslands ambassadør langer ud efter Bornholm. Eksperter er ikke overrasket – men militæranalytiker tror ikke på våbenplacering på øen.

Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, siger, at den danske regering bruger Bornholm til at true Ruslands sikkerhed.

Udmeldingen kommer, efter regeringen onsdag annoncerede, at Danmark vil indkøbe langtrækkende præcisionsvåben. Statsminister Mette Frederiksen kaldte beslutningen for ”et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik”.

Men ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen er der endnu ingen konkrete planer for, hvor mange våben der skal købes, eller hvor i landet de skal placeres.

Det kommer dog ikke bag på to eksperter, som Tidende har talt med, at ambassadøren reagerer, som han gør.

– Han brokker sig jo bare hver gang, han får mulighed for det, og han har jo brokket sig hundrede gange over, at vi nu ikke længere anerkender, at der ikke må være fremmede styrker på Bornholm, siger Peter Viggo Jakobsen, ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier.

– Og vi har jo afholdt forskellige militære øvelser, blandt andet med amerikanerne, som har affyret et missilsystem, så man kan jo ikke fortænke manden i at tro, at noget af det der langtrækkende-noget, som vi ikke aner, hvad er, det skal stå på Bornholm - og hvis det er rigtigt, så har han jo en pointe, men det ved vi ikke.

Militæranalytikeren vurderer dog, at det ikke ville give mening at placere våbnene på Bornholm. Men lad os starte med, hvorfor ambassadøren langer ud efter øen.

En rapport fra Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland inden for to år kan være klar til en regional krig i Østersøområdet.

Derfor opruster regeringen med de nye våben, som altså har fået Vladimir Barbin til at reagere kraftigt – først i Berlingske, hvor han kaldte beslutningen for ”ren galskab” og fredag med direkte reference til Bornholm:

– Bornholm har været en fredens ø i mange år, og selv under Den Kolde Krig var øen ikke et sted for militære forberedelser, hvilket bidrog til stabiliteten i Østersøregionen. I dag bruges øen dog af Danmark til at skabe trusler mod Ruslands sikkerhed, herunder Kaliningrad-regionen.

Kommentaren bringes i den russiskkontrollerede avis Izvestia og er viderebragt i det russiske statsmedie Tass.

Bornholm har før været mål for russisk kritik. Tilbage i april kaldte Vladimir Barbin det nye bornholmske regiment for en ”militarisering af Bornholm”, og han sagde, at Rusland ville overvåge den militære aktivitet på øen "med henblik på at udvikle nødvendige militærtekniske modforanstaltninger for at imødegå mulige trusler mod Ruslands sikkerhed."

Peter Viggo Jakobsen kalder det "en krog" til at kritisere Danmark, og militæranalytikeren vurderer, at ambassadørens retorik har til formål at påvirke den danske opinion og skabe kritik af regeringen og ”Mette Frederiksens konstante, hårde udmeldinger i forhold til Rusland”.

Bornholmerne er særligt følsomme

Rusland-ekspert Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) påpeger, at bornholmerne er følsomme over for truslen fra Rusland.

– Jeg tænker, at han er opmærksom på, at det er et følsomt emne. At bornholmerne er følsomme over for det, det er min vurdering. Det fylder på en anden måde, og det er han givetvis opmærksom på, siger han med henvisning til Vladimir Barbin.

Flemming Splidsboel ser to formål med ambassadørens kommentar:

– Der kunne komme en tostrenget russisk strategi, som er; dels at forsøge virkelig at true os og true os med atomvåben, siger han.

– Og så er der det andet spor, som ville være at appellere til os. At vi ligesom gør noget, der er forkert. Vi bryder en eller anden form for stiltiende aftale. Vi har gjort noget, som man ikke engang gjorde under den kolde krig, og det er helt forkert.

Han nævner jo ikke atomvåben – hvad mener du med det?

– Nej, men det er jo det, der ligger i det. Altså man skal ikke true en atommagt, siger Flemming Splidsboel.

Han besøgte Bornholm mandag – to dage før regeringens pressemøde om præcisionsvåben – til et debatmøde om Trump og Putins politik, hvor Europas sikkerhed også blev diskuteret. Her udtalte Flemming Splidsboel, at han ikke er mere bekymret for Bornholm end for resten af Danmark.

Men har regeringens annoncering om indkøb af nye våben og ambassadørens udtalelser ændret på dén vurdering?

– Selvfølgelig er jeg bekymret, og vi står et helt andet sted. Vi har åbnet et nyt kapitel i Dansk Forsvar med indkøb af de her våben, og det er en meget alvorlig situation. Det er det for Bornholm, og det er det for os alle sammen, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

– Så jeg er ikke på den måde specielt bekymret for Bornholm. Jeg er bekymret for os alle sammen. Jeg mener ikke, at Bornholm stikker ud.

Peter Viggo Jakobsen er heller ikke blevet mere bekymret for Bornholm, selv om øen endnu en gang har været i skudlinjen for ambassadørens kritik.

– Det er ren retorik og teater, konstaterer han.

Bornholm er ikke en trussel

Peter Viggo Jakobsen understreger flere gange, at han ikke ved noget om de nye våben, som blev annonceret onsdag. Men han tvivler stærkt på, at de vil blive placeret på Bornholm.

– Du kan også godt se, at hvis vi begynder at købe nogle missiler, der kan skyde 1.700 kilometer og sidde på et krigsskib, for eksempel en dansk fregat, så giver det jo ikke mening at lægge dem på Bornholm og stille dem et bestemt sted, hvor de står hele tiden, så de er nemme for russerne at ramme, siger han og fortsætter:

– Så på den måde vil jeg være meget overrasket, hvis man beslutter sig for at udstationere et missil, der kan skyde så langt, på en ø, som man ikke rigtig kan komme væk fra ret hurtigt. Det giver jo mere mening at have dem på fly eller på skibe, men nu ved vi jo ikke, hvad det er, de køber.

Og selv om ambassadøren påstår, at Danmark bruger Bornholm til at true Rusland, mener Peter Viggo Jakobsen ”på ingen måde”, at russerne føler sig truet.

– Der er jo ingenting på Bornholm i dag, der kan true Rusland. Der er ikke noget, der kan skyde langt. Vi kan ikke skyde til Kaliningrad fra Bornholm, siger han.

– Men det er klart, hvis vi begynder at opstille nogle meget potente våbensystemer på Bornholm, så vil Kaliningrad kunne komme inden for det, vi kan nå. Men det har vi jo ikke gjort. Vi har ikke gjort noget. Vi har bare flyttet rundt på nogle soldater, og det er endda ikke ret mange soldater.