Frivillige vender tilbage til hjemmeværnet – og det har fået en bivirkning

Hjemmeværnets opråb i foråret har fået frivillige til at trække i uniformen igen - og flere nye har også meldt sig ind. Antallet af soldater stiger, men det præcise tal holder ledelsen tæt. Denne weekend gennemfører de en stor øvelse sammen med vores Nato-allierede naboer.

I foråret satte Det Bornholmske Hjemmeværn gang i en kampagne for at få flere reservister – det vil sige tidligere aktive medlemmer – tilbage i uniformen.

Og ikke nok med, at flere af de hundrede personer, der dengang var i reserven, er blevet aktive igen, så har opfordringen til dem også medført, at flere nye frivillige har ansøgt om at blive en del af hjemmeværnet.

Det fortæller chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, Kenneth Nielsen.

– Det løste to opgaver; både at vi fik frivillige tilbage fra reserven, og at der var nye, der meldte sig til. Hvis du isoleret kigger på Bornholm, synes jeg, at det var en succes, siger han.

Tidende har dog ikke kunne få bekræftet, hvor meget hjemmeværnet præcist er vokset, selvom vi flere gange har spurgt både kommunikationslederen og hjemmeværnschefen.

– Det vil jeg ikke fortælle dig, for så fortæller jeg jo mine modstandere, hvor mange vi er, siger Kenneth Nielsen og insisterer igen:

– Det får du ikke at vide.

I marts bestod Det Bornholmske Hjemmeværn ifølge flere medier af over 300 aktive frivillige soldater. Derudover var der yderligere omkring 250 soldater, som tidligere havde været aktive, som dengang var i reserven.

På landsplan består hjemmeværnet af over 40.000 frivillige soldater, der som en del af Danmarks militære beredskab hjælper med at beskytte landet. Og med truslen fra Rusland tager chefen for det Bornholmske Hjemmeværn altså ikke let på opgaven.

Forårets opråb fik gang i hjemmeværnet. Denne weekend afholder de årets største øvelse. Foto: Olivia Emma Espersen

Den danske forsvarsvilje

Efter den skærpede trusselvurdering tidligere på året, der varslede mulighed for krig i Østersøregionen inden for få år, er hjemmeværnet kommet på overarbejde.

Ifølge Kenneth Nielsen er hjemmeværnet en temperatur på forsvarsviljen i befolkningen, og den øgede trussel er årsagen til tilstrømningen af nye frivillige, mener han.

– Efter Rusland gik ind i Ukraine, er forsvarsviljen steget, og der er større behov for hjemmeværnet til militære opgaver i dag, end der var før krigen, hvor det primære fokus nok var støtte til det civile samfund, siger hjemmeværnschefen og tilføjer:

– Nu er det de her krigsopgaver, vi skal blive bedre til at håndtere, og vi skal støtte op om forsvaret.

Tidligere hjalp hjemmeværnet mest med de civile opgaver som støtte til politiet og færdselsregulering – det, som Kenneth Nielsen forklarer hedder ”blå tjeneste”.

– Og det vi går op i nu er at træne rene militære opgaver.

Det handler om opgaver som bevogtning og overvågning – eller "grøn tjeneste".

I 2025 har hjemmeværnet oplevet en generel stigning i antallet af ansøgere og frivillige, og der er afsat midler til at modtage op mod 1.200 nye frivillige i landsdelsregion Øst alene.

Allerede sidste år oplevede hjemmeværnet den største stigning i antallet af nye frivillige siden 1983, med en stigning på omkring 35 procent sammenlignet med året før, hvilket primært tilskrives den nye sikkerhedspolitiske situation. Tallene for 2025 er først klar til februar.

Selvom hjemmeværnschefen ikke vil afsløre antallet af frivillige soldater på Bornholm, vil han gerne sige så meget, at tilstrømningen ikke har været lige så høj på øen som i resten af landet. Ifølge ham skyldes det, at der allerede er mange i hjemmeværnet.

Bornholm har historisk set en stærkere forsvarsvilje end resten af landet på grund af fortidens traumer.

– Procentmæssigt er der cirka dobbelt så mange, der er medlem af hjemmeværnet på Bornholm, som i gennemsnit af resten af landet, siger Kenneth Nielsen.

De mange nye frivillige på Bornholm tæller en ”bred skare” af mennesker fra de helt unge 18-årige til de mere modne.

For ikke at blive reservist skal man have præsteret minimum 24 timer om året, og mange af dem, der har meldt sig aktive igen, er modne mennesker, fortæller hjemmeværnschefen.

Statsminister Mette Frederiksen fremhævede også i sin tale ved Folketingets afslutning i maj et bornholmsk ægtepar på 80 og 87 år som eksempel på den forsvarsvilje, hun mener præger landet.

– Man skal bare huske på, at en på 75 kan være lige så adræt som en på 18, konstaterer chefen for hjemmeværnet på Bornholm.

Øver med Nato-allierede

I denne weekend kan man måske få hjemmeværnet at se på vejene, når 350 soldater afholder årets største øvelse, kaldet Ellestinger.

Tidende var i Rønne Havn fredag aften, da øvelsen officielt startede, og svenske soldater kørte af færgen cirka klokken 18 i deres karakteristiske bæltekøretøjer.

– Det er den årlige feltøvelse, vi holder her nu. Formålet er at gennemføre samtræning og øve mine enheder, fortæller Kenneth Nielsen.

Det særlige ved Det Bornholmske Hjemmeværn er, at man har samlet flyverhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og hærhjemmeværnet under én samlet enhed.

– Det, vi skal øve, er netop, at de træner sammen og lærer hinanden bedre at kende, så de bliver bedre og får udviklet deres færdigheder. Derudover har vi inviteret nogle svenske soldater – to delinger på cirka 70 personer – som også skal indgå i øvelsen, så vi kan prøve at øve med andre Nato-allierede.

Udover svenske hjemmeværnsfolk deltager også bornholmske frivillige, Søværnet, Marineeskadronens værnepligtige samt dele af Danmarks Totalforsvarsstyrke.

Øvelsen foregår flere steder rundt omkring på øen og varer til søndag klokken 12.