Svampe og varder med uhyggelige historier

En vandretur langs Øleåen byder på urskov, gamle sagn, dådyr og svampe i massevis.

Hvis man synes, det er spændende at vandre gennem en tæt urskov ad en sti, der kun er et spor, vil den 1½ km lange tur langs Øleåen fra sit udspring til Grønnevad være sagen. Turen ligner en ekspedition i det ukendte, flere steder fører stien langs tætte bevoksninger, så man næsten ikke kan se den. Andre gange ses stien fint, når den går mellem høje bøgetræer, og slet ikke når den smyger mellem unge graner. Flere steder må man passere åen på små broer, der kun er smalle brædder, der vil øge spændingen. Selvom det ikke er en katastrofe med en våd sok, især ikke i år med sommerens lange tørke.

Højlyngsstien

Den korte strækning fra Ølene til Grønnevad indgår i den nyere Højlyngsti på i alt 67 kilometer fra Hammeren i nord og videre gennem øens gamle åbne lyngområder, hvor den ender i Paradisbakkerne på Østbornholm. De fleste steder er i dag blevet plantager.

På den lange strækning er flere højdepunkter. Mange synes, at den korte rute fra Ølene til Grønnevad er den mest spændende. Den ligner en ekspedition, og man er også alene i en usædvanlig natur.

Resten af denne tur foregår på gode skovveje gennem plantagerne. Navnet plantage betyder normalt en kedelig skov med nåletræer, men her er bautasten og varder, der er små stenhøje, ofte navne der fortæller en sørgelig historie fra ældre tider. Samtidig er plantagerne øens bedste svampesteder. Husk at medbring en kurv.

Hvor: Turen udgår fra parkeringspladsen overfor det nordre fugletårn i Ølene. Fra Østermarie køres ad Ølenevej mod syd til mosen. Mellem Aakirkeby og Nexø fører Ølenevej nordpå til mosen og det nordre fugletårn.

Hele ruten er på fem kilometer. Ofte er der flokke af traner, store havørne og mange svampe, måske varer turen tre timer.

Vandreturen ad Øleåstien

Fra parkeringspladsen følger man landevejen mod syd. Ved den første sidevej til venstre følges den, indtil man bag husene ser et skilt med henvisning til stien langs Øleåen. Et mindre gult skilt fortæller, at den også indgår i Højlyngstien.

For år tilbage gav Villum Fonden et stort beløb til restaurering af naturen ved Øleåens begyndelse. Stien blev reetableret, og åen blev forbedret for de mange ynglende havørreder. Derfor blev mange grantræer langs åen fældet, de opsuger åens vand til skade for fisk og smådyr. Mange graner blev afbarket for at ældes med vilje og skabe levesteder for insekter og smådyr. Der er også mange svampe i de ældede træer, især vokser der mange tøndersvampe på birketræer.

De smalle broer passeres en efter en, og kort efter kommer Grønnevad, hvor Højlyngstien fortsætter langs åen på den anden siden af broen. Vores rute følger til gengæld den gode vej gennem plantagen mod højre.

Poulsker Plantage

Ligesom alle andre sogne fik også Poulsker i 1886 foræret et lyngområde med krav om tilplantning af nåletræer. Det gjorde man, men i 1991 fra solgte Nexø Kommune plantagen til Hedeselskabet og Pensionskassen Pensam, som i 2010 solgte dele af plantagen til en privat mand. Han forbød al bilkørsel, plantagen blev indhegnet, der skulle udsættes en bestand af dådyr.

I dag er hegnet væk, dyrene sluppet ud i naturen og har blandet sig med øens andre vilde dådyr. Øens jægere anslår, at øens bestand af dådyr er på omkring 2500. Da de ofte vender tilbage til deres oprindelige sted, er der store muligheder for at se dem.

”Kragestenen” og ”Klokkerpilten”

På et tidspunkt fører cykelvej 22 gennem skovvejen. Den følges mod syd, og kort efter ses en høj bautasten på venstre side af vejen. Den blev rejst i jernalderen, til gengæld er navnet Kragestenen en gåde. Måske skyldes det bare fuglen krage. Ved den første store sidevej mod venstre følger man den, indtil der ses et skilt mod højre med henvisning til ”Klokkerpilten”.

På lang afstand kan man se den højre stenbunke, opsat som minde om en sørgelig historie. Sagnet fortæller, at klokkeren ved Peders Kirke skulle til begravelse i nabosognet og ikke kunne nå hjem inden solnedgang. Han bad derfor sin søn om at ringe solen ned. Da han gjorde det, blev han så bange over klokkernes høje lyd, at han løb grædende væk og for vild i den øde lyng. Der lagde han sig ned og døde sovende. Flere dage efter fandt klokkeren sin døde søn, og der er opført en stenvarde til minde.

Mængder af svampe

Overalt vokser der svampe. Velsmagende spisesvampe som store blomkålssvampe, brune rørhatte og små gule kantareller. Der er også giftige svampe, røde og hvide fluesvampe. Saml kun de kende svampe, lad de andre være.

Kort efter udmunder skovvejen i den asfalterede Ølenevej, og den følges mod højre.

”Varperne”

Efter et øjeblik ses på venstre siden en gammel hulvej med en stenvarde, lidt derfra ses to andre varder.

De kaldes ”Varperne”, navnet skyldes en ældre tradition om at kaste (varpe) nye sten ovenpå de gamle sten. De er opsat til minde om en grufuld historie om tre unge piger, der blev slået ihjel af deres egne brødre. Det er et gammelt sagn med rødder i en sand historie, men endnu i dag lægger folk sten og blomster på de tre stenhøje.

En luksusshelter af format

Langs den asfalterede vej fører en mindre skovvej til Pederskers sogns ældre jagt hus. Det er i dag nedrevet og erstattet med et shelter med hems til sovested for 6 personer. Der er udendørs ildsted, gratis brænde og primitivt toilet. Der er indvendigt plads til 16 sovende, med indendørs og udendørs borde og bænke. Men ikke vand og elstik.

Måske skulle man booke en nat i efterårsferien med sine børnebørn. Det kan man ikke. Her drejer det sig om at komme først. Den flotte bygning bruges af svampe vennerne, når de laver ture i området, eller andre, der synes en nat i naturen er fedt.

Ølenes fugleliv

På turen tilbage er der udsyn mod mosen Ølene. Her yngler traner, gæs, rørhøge og andre fugle.

Et par havørne har i flere år ynglet i en nærliggende skov. De store ørne ses hele året, hele efteråret kan der ses store flokke af traner til overnatning. Med tranernes fanfarer og høje skrig i ørene traver man retur til turens start. Måske er kurven fyldt med svampe, under alle omstændigheder ønskes en rigtig god tur.