Søndag blev Svaneke Revision mors dag-turneringen afviklet i Nexø Golfklub med 88 tilmeldte deltagere heraf 34 kvinder, som alle fik en flot buket blomster efter præmieoverrækkelsen, oplyser John Gibler fra turneringsudvalget i Nexø Golfklub.
Vinder i A-rækken blev Keld A. Nielsen med 68 nettoslag. Nr. 2 blev Lennart Postborg (BGK) med 70 slag, og nr. 3 blev Pernille Vester med 72 slag.
I B-rækken vandt Ragnar Hardarson (GGK) med 69 nettoslag, mens Michael Brandt blev nr. 2 i 74 slag, og Henrik Skov blev nr. 3 med 75 slag.
C-rækken, som spillede stableford, blev vundet af Finn Olsen med 37 point. Esther Nielsen blev nr. 2 med 34 point, og Morten Lindeskov (GGK) blev nr. 3 med 33 point.