I denne fodboldklub har man masser af ungdom

Nyker Idrætsforening holdt afslutningsfest for ungdomsspillerne.
I Nyker Idrætsforenings fodboldafdeling har man 70 ungdomspillere i alderen 4-15 år. 10 trænere varetager træningen af ungdommen.
Derfor var der også fyldt godt op i Nyker Forsamlingshus ved fodboldafdelingens ungdomsafslutning.
Her bød fodboldformand Knud A. Rasmussen velkommen og kom ind på årets aktiviteter. Nyker Fodbold har deltaget i alle stævner i 2024, både i futsal og de udendørs stævner.
Formanden var inde på det tiltag, man havde startet op i 2023 med "Pigefodbold efter skoletid", og at dette har tilført klubben to U/10 pigehold.
I fodboldafdelingen er man især glade for de to DBU Bornholm-pålagte U/10 stævner for piger og drenge, man afviklede i august og september.
U/6 og U/8-spillerne blev hyldet og fik hver en klubmedalje af deres trænere. U/10 piger og drenge og U/12 kom også på scenen efter tur og blev hyldet.
Der var belønningspræmier til U/10 piger, hvor Viola Mahler blev kåret som årets fighter og Astrid Kofoed-Andersen årets kammerat.
For U/10 drenge blev Elias Vang årets fighter og Eik Brach årets kammerat.
Vilfred Dolleris blev årets spiller hos U/12 drenge, Hjalte Carlsen årets kammerat og Daniel Hansen årets fighter.
Festen bød også på et trylleshow med Poul Tagora, der tryllebandt både børn og voksne.
Til slut var der pølsehorn og sodavand.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration