Følg sportsprisoverrækkelsen direkte på tv i aften
Du kan stadig nå at stemme på kandidaterne til Bornholms Tidendes Lederpris. Prisoverrækkelsen sendes direkte på TV2/Bornholm i aften med start kl. 18.30.
Hvis du vil følge med, når Bornholms Tidendes Sportspris, Bornholms Tidendes Talentpris og Bornholms Tidendes Lederpris 2023 i aften overrækkes i Aakirkeby, kan du følge med hjemme fra din egen dagligstue. TV2/Bornholm sender direkte fra Brovangen med start kl. 18.30.
Modtagerne af sportsprisen og talentprisen er udpeget på forhånd, men navnene på de to vindere afsløres først i aften. Derimod kan du stadig nå at få indflydelse på, hvem der skal have lederprisen. Det foregår via den sms-afstemning, der først afsluttes få minutter før prisoverrækkelsen kl. 19.10.
De tre kandidater til sportsprisen er diskoskasteren Anne Juul Jensen fra Viking Atletik, svømmeren Ida Sohn fra Rønne Svømme-Klub og den professionelle badmintonspiller Mathias Christiansen.
De tre unge mennesker, der er i spil til talentprisen, der cykelrytteren Asger Røjbek Sørensen fra BCC, bordtennisspilleren Marie Deckert fra Hasle IF og svømmeren Ida Sohn fra Rønne Svømme-Klub.
Kandidaterne til lederprisen er formanden for Hasle IF, HC Pedersen, formanden for DGI Badminton, Lars Christiansen fra ASG, og formanden for DGI Bordtennis, Finn Jørgensen fra Knudsker IF.
- Synes du, at HC Pedersen skal have lederprisen, sender du en sms med teksten TVB 1 til 1231.
- Synes du, at Lars Christiansen fortjener lederpriser, sender du en sms med teksten TVB 2 til 1231.
- Synes du, at Finn Jørgensen skal have lederprisen, sender du en sms med teksten TVB 3 til 1231.
Prisoverrækkelsen overværes af en række inviterede gæster, som også kan høre cykelrytteren Emil Toudal fortælle om sin karriere i skyggen af de store stjerner på de danskle landeveje.
De tre priser vil blive overrakt af Emil Toudal, sportspriskomitémedlem Kim Mortensen og chefredaktør Kristoffer Gravgaard, Bornholms Tidende.

NYT JOB
MEST LÆSTE

Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration