Selvom besøgene tager noget tid, og det især tager lang tid at forberede øvelserne, nyder Birger Lund sin opgave med at være fodboldens hyggeonkel. Og han har tænkt sig at fortsætte med det, så længe han orker og er rask.
– Der er nogle, der spørger, hvorfor fanden jeg gider det. Men det gider jeg lige præcis, fordi jeg kan se børnenes glæde. Når de løber og spiller frem og tilbage og scorer, så har de et kæmpe smil på, og det bliver sgu ikke meget bedre end det.
– Hvis man er seniortræner, så er de ofte sure, hvis de bliver sat af holdet, og så melder de sig ud. Men det her er sjovt. Ganske enkelt. Man går glad hjem.
Har du mange fans nu blandt de små børn rundt på øen?
– Jo, jo, du kunne jo se nu, hvor glade de er. Jeg har fået blomster, og du kan se, at den ene dreng var ked af det, for han vidste godt, at han skulle starte i skole. Jeg kommer igen til efteråret, men så er det nogle andre børn. Men sådan er det.