Almindingsløbet 'får fat i mange, som ikke normalt løber'

Almindingsløbet 'får fat i mange, som ikke normalt løber'
Fællestræningerne består ikke kun af løb. Der skal også strækkes ud, og det hjælper Poul Sørensen (gul trøje) med. Foto: Berit Hvassum
LØB | ALMINDINGEN | ABONNENT | 24. SEP 2021 • 14:00
Jesper Gynther
Journalist
LØB | ALMINDINGEN | ABONNENT
24. SEP 2021 • 14:00

I morgen afvikles Almindingsløbet, og det skal fejres, for løbet kan fejre sin 50 års fødselsdag. Men det er ikke kun selve løbet, der betyder noget for bornholmerne. Også fællestræningerne i månederne op til løbet har en stor stjerne hos mange.


Bornholms ældste motionsløb, Almindingsløbet, blev afviklet for første gang i 1971, og nogle år senere begyndte man at lave fortræninger op til løbet. Almindingsløbet er det eneste løb, der er fællestræninger til, og det skyldes ifølge Poul Sørensen – som i 35 år har stået for træningerne – at det traditionsrige løb har en særlig plads i bornholmernes hjerter.

– Man begyndte at lave fortræningerne, fordi der var én, der fik den gode ide, at man ligesom skulle træne op til det. Og der fik man jo fat i rigtig mange løbere, som ikke normalt løb, siger han.

– Det oplever vi stadigvæk. De synes, dét her er specielt, så de løber fortræning til Almindingsløbet, og så løber de Almindingsløbet, og så løber de ikke mere resten af året.

– Det er ligesom blevet en tradition for mange, at de skal i hvert fald deltage i løbet og fortræningerne, siger 72-årige Poul Sørensen, der primært står for at vise opvarmningsøvelser for de fremmødte, inden de løber ud på træningsruten, som enten er den fulde Almindingsrute på otte kilometer eller en kortere rute på helt ned til fire kilometer.

Det er lige så meget for det sociale, at folk kommer til fællestræningerne. Foto: Berit Hvassum

Smuk rute og kageorgie

Poul Sørensen tror, at løbets og fællestræningernes popularitet gennem de seneste 50 år skyldes den spektakulære rute, som er midt inde i bornholmernes skov. Ruten er smuk og hård, og så giver skoven også mulighed for, at man som familie kan lave en sjov tur ud af det, fortæller han.

Man begyndte at lave fortræningerne, fordi der var én, der fik den gode ide, at man ligesom skulle træne op til det. Og der fik man jo fat i rigtig mange løbere, som ikke løb normalt. Det oplever vi stadigvæk

Poul Sørensen, frivillig ved fællestræningerne

– Nu har jeg fået en forbandet forkølelse til i dag, men ellers plejer jeg også at løbe femmeren, når der er fællestræning. Den har jeg løbet masser af gange, og det er jo en fantastisk rute. Virkelig flot, siger han.

– Og til selve løbet plejer jeg at følges sammen med min kone. Og der går vi seks kilometeren, og det er så hyggeligt.

– Og hvis vejret er til det, så er der jo vildt kageorgie på selve dagen til løbet, der hvor vi varmer op til fællestræningerne (ved Davidstatuen, red.).

– Der sidder vi jo flere hundrede mennesker og drikker kaffe og bytter kage på kryds og tværs og hygger. Det er fantastisk og en helt udflugt, siger han.

Dykker i vandet

Poul Sørensen har været med i så mange år, at han kan huske, da træerne på ruten var nyplantede, og da ruten var lidt farligere, end den er i dag.

– Den rute, vi løber nu, har vi jo løbet i rigtig mange år, men i starten løb man en anden rute. Den var lidt over otte kilometer, og der løb man nedad træbroen forbi Lilleborg, og dengang lå der faktisk en dykker nede i vandet og holdt øje med, om der var en, der faldt udover broen og ned i vandet.

– Man havde jo fart på, når man kom ned, for det var en meget stejl rute.

– Det var lige så meget for sjov, at han lå der, men det var da meget sjovt, at der lå en dykker dernede i vandet, mindes han med et smil.

Hvis man har deltaget i fællestræningerne op til Almindingsløbet inden for de seneste 35 år, så ved man godt, hvem Poul Sørensen er. Foto: Berit Hvassum


Nikolaj, Andreas, Laila og Martin har været med til fællestræningerne i år

Nikolaj og Andreas Blom har som tradition at være med i fællestræningerne.

Læs her, hvorfor folk dukker op til træningerne.

Tekst og fotos: Jesper Gynther

LØB

Almindingsløbet bliver afviklet i dag, og hvis du er med og kigger rundt på nogle af deltagerne, lægger du måske mærke til, at nogle af dem er i lidt bedre form end andre. Det er der en god grund til. Nogle af deltagerne har nemlig været med i fællestræninger på den otte kilometer lange rute hver torsdag aften i august og september. Det har blandt andre 15-årige Nikolaj Blom fra Rønne gjort.

– Jeg kommer her hver uge for at få en ugentlig træningstur med noget tempo og så for at mødes med nogle andre løbere og få en social tur ud af det, fortæller han til Tidendes udsendte, der er mødt op (og også løb med) i en af fællestræningerne tidligere på måneden (godt nok kun på den halve distance).

– Min far og jeg plejer at løbe sammen, så har vi det som en fælles tur, som vi tager her om torsdagen, siger Nikolaj, som har taget med til fællestræningerne de seneste to år.

Nikolajs far, 47-årige Andreas, er da også mødt op til fællestræningen, og han fortæller, at han også selv har løbet med i Almindingsløbet, siden han var en ung dreng. I det hele taget kan han godt lide, at det 50 år gamle motionsløb er så familievenligt.

– Jeg tror, at det tidligere har været et meget familieforetagende, men nu er Almindingsløbet desværre ikke lige så stort, som det var for bare fem-seks-syv år siden, hvor der kunne være over 1.000 deltagere til selve løbet, siger han med ærgrelse i stemmen.

– Men det gælder jo bare om at støtte op om det, så der kommer flere og flere, siger han og oplyser, at han da også selv har købt et startnummer til løbet, før fællestræningen gik i gang. Derudover skal hans kone sandsynligvis også med, mens Nikolaj er forhindret, da han skal deltage i et atletik afslutningsstævne i Greve sammen med Viking Atletik og løbe 1.500 meter, men ellers plejer han at være med.

Laila og Martin Sode kommer fra Knudsker og kan godt lide at møde løbere fra andre dele af øen, når de er med i fællestræningerne i Almindingen.

Ægtepar til fællestræning

Til fællestræningen er der også flere par, som er med. Et af parrene er 53-årige Laila Sode og 55-årige Martin Sode fra Knudsker.

– Det er første gang, jeg er med til fællestræning i år, siger Laila Sode.

– Det er fint, man får lidt inspiration fra de andre løbere og kommer til at løbe lidt hurtigere måske, end hvis jeg bare løb alene. Så det er helt fint. Så tager jeg af sted sammen med min mand, som opfordrer mig lidt til at komme af sted, siger hun.

Ville du tage herind og træne, hvis der ikke var det her fællestræning?

– Det har jeg faktisk gjort tidligere år, hvor jeg vidste, at jeg skulle løbe Almindingsløbet. Så har jeg løbet alene her nogle gange, men ikke de seneste par år.

Laila har deltaget i Almindingsløbet fire gange, siden hun begyndte at løbetræne for 12 år siden, men i år har hun ikke mulighed for at være med, da hun er sygeplejerske og har arbejdsweekend som på sygehuset. Til gengæld har Martin tænkt sig at være med. Han har deltaget i løbet de seneste 15 år, og også da han var mellem 18 og 23 år.

– For mig betyder Almindingsløbet bare fællesskab, og det er sådan en tradition, og så må man se, om man kan løbe lige så hurtigt som sidste år. I min alder kan man se på hvor tæt på, man kan løbe det som sidste år. Heldigvis er der en masse andre, man kan løbe fra, siger han og fortæller, at hans rekord lyder på 33 minutter og blev sat, da han var 20 år. Hans mål til dette års løb er mere beskedent: at komme under 40 minutter.

Ser du frem til løbet?

– Jeg ser altid frem til at komme i mål, så har man det altid bedst. De, der har det super fedt ude på ruten, det kender jeg ikke til. Det gælder bare om at komme i mål så hurtigt som muligt, siger han og fortæller, at han dog nyder at være med i fællestræningerne.

– Det er dejligt. Det er en afveksling jo i forhold til de andre ruter, vi plejer at løbe. Så kommer man herind og løber fire-fem gange, og så kommer der nogle andre fra den anden ende af øen, man kan træne med.

Ville du også tage herind, hvis der ikke var fællestræning?

– Det er sjældent.

Det går op og ned, når man deltager i Almindingsløbet. Foto: Berit Hvassum

En megahård rute

Og hvad synes de fire deltagere i fællestræningerne så om ruten? Jo, de er meget enige om, at den er hård. Meget hård.

– Det er bare bakker hele vejen. Så hvis man godt kan lide sådan noget terrænløb, og det er hårdt hele vejen, så er det sådan noget, man skal prøve, siger Nikolaj Blom.

Kan du lide det?

– Jeg elsker sådan noget her, men det er, fordi man har pulsen oppe hele vejen og skal presse sig til det yderste for at få en god tid, siger Nikolaj, der har dyrket løb, siden han var 10-11 år og nu gør det flere gange om ugen hjemme i Rønne.

– Almindingsløbet er noget specielt. Man ved, den er hård, men man kender efterhånden også godt bakkerne, og hvor man skal holde lidt igen, og hvor man kan løbe hurtigt nedad. Men det er meget for det sociale også. Og naturoplevelsen. De to ting, siger Andreas Blom, der ligesom sønnen er helt vild med at løbe.

– Jeg blev grebet af løb, fordi man kan komme ud i naturen, og man behøver ikke være i gang i så lang tid, før man får pulsen op og får svedt. Og senere hen er der også kommet mere og mere socialt socialt i det med løb for mig, siger han.

Martin og Laila Sode kan også godt lide ruten, selvom den trækker tænder ud.

– Der er jo faktisk kun bakker. Der er masse nedad bakke, vel omkring fire kilometer, og resten er opad bakke. Den er meget kuperet og afvekslende. Jeg løber tit i Nordskoven, så det er meget afvekslende at komme herind og løbe noget andet, siger Martin.

– Ja, der er rigeligt med bakker, men jeg ved jo, hvor de er, så jeg går lidt, hvis der er for mange af dem, tilføjer Laila.

Løbebenene gøres klar til Almindingsløbet. Foto: Berit Hvassum