Det er formændene i de to organisationer, Anton Bach Thomassen og Kasper Dlugatch Stisen, som kommer med opfordringen.
Den tidligere udenrigsminister, som sad i Europa-Parlamentet fra 2014 til 2019, beskrives blandt andet som "fortidens kandidat".
Kofod blev tidligere på ugen indstillet som kandidat af Socialdemokratiet på Bornholm. Han kan dermed blive en af de tre kandidater, som Socialdemokratiet i Region Hovedstaden stiller op til valget i 2024.
I mailen henvises der blandt andet til, at partiets afdeling i København de seneste år har taget et opgør med en bestemt kultur, som har eksisteret i partiet.
- Vi besluttede os for at være et parti, som repræsenterer nutiden bedre og dermed repræsenterer det samfund, som København ønsker, skriver de to formænd i mailen til Socialdemokratiet København ifølge TV 2.
I mailen står der også, at en kandidat skal kunne samle københavnerne, og det mener organisationerne ikke, at Kofod kan.
Det er uvist, hvad der specifikt menes med, at Kofod er en "fortidens kandidat", som ikke kan føre til den kulturændring, som organisationerne ønsker.