Stor venteliste på værelser med utætte vinduer og dårligt wifi

143 milliarder kroner skal tilføres Forsvaret over de næste 10 år, og Almegårds Kaserne anbefaler kraftigt, at nogle af de penge bruges på at forbedre indkvarteringsmulighederne for kasernens konstabler og sergenter. Ellers kan det blive svært at fastholde personalet.

– Jeg startede her i 1983, og der er ikke sket noget siden.

Sådan siger chefsergent P. H. Sørensen, mens han går rundt på Almegårds Kaserne og viser, hvordan indkvarteringsmulighederne for det fastansatte personale ser ud.

– Se der på vinduerne. Al malingen er skallet af, og de er utætte. Der er tale om meget dårlige bygninger, konstaterer han og viser også, at flere steder smuldrer murstene på facaden.

En sergent har indvilget i at vise sit værelse, og hans vindue står på vid gab.

– Det bliver meget varmt herinde om sommeren, og om vinteren er her pivkoldt, siger sergenten, som ikke ønsker sit navn nævnt i avisen.

På døren ind til værelset har han sat gummilister op for at forhindre gennemtræk og støj fra gangen.

– Men det virker ikke særlig godt, og det regner også stadig ind, når vejret er dårligt, siger han.

43 på venteliste

Selvom forholdene ikke er gode, er han dog alligevel glad for sit værelse. Man skal nemlig være heldig, hvis man overhovedet får tilbudt et enkeltmandsværelse, når man er fastansat på kasernen. Lige nu er der 43 på venteliste til sådan et.

– Jeg boede først et halvt år på dobbeltværelse, men det er nu meget rart at kunne have et værelse for sig selv, siger sergenten, som er på en fireårig kontrakt på Almegårds Kaserne.

I en af de andre bygninger til indkvartering viser en anden sergent sit enkeltmandsværelse, som er med egen terrasse, så her kan man gå ud, hvis varmen i rummet bliver for ulidelig. Han vil heller ikke nævnes i avisen med navn, men fortæller gerne, at noget som wififorbindelse gerne må forbedres.

– Jeg betaler 290 kroner om måneden for en 100 mbit forbindelse, for det er det maksimale net, som kan laves her i den gamle bygning. Så nogle gange undrer jeg mig over, hvorfor min kæreste ikke har skrevet til mig, og så finder jeg ud af, at det er, fordi jeg ikke har haft noget netværk de seneste timer, siger han.

Der er toilet og bad på værelset, men det kunne være rart, hvis der blev gjort noget ved de fugtskader, som har gjort gulvet ujævnt, konstaterer han og går ud og viser os køkkenfaciliteterne, som han deler sammen med 20 andre. Her står der også to vaskemaskiner. Det er nemlig ikke muligt at lave en decideret vaskehal, da man ikke kan trække nok strøm til bygningen, uden at alle sikringerne sprænger.

Stopper pga. dårlige forhold

Behovet for bedre indkvartering er steget i takt med, at færre af soldaterne finder en kæreste på Bornholm og bosætter sig på øen i eget hus, ligesom P. H. Sørensen selv gjorde i sin tid.

I dag har mange af soldaterne en kæreste ovre, og derfor bor de på kasernen fra mandag til fredag og tager så hjem til deres bedre halvdel i weekenden.

Derfor har soldaterne med deres månedlige hyre på omkring 20.000 kroner typisk heller ikke råd til en lejebolig i Rønne, fordi de i forvejen betaler husleje til en bolig ovre. I stedet nøjes de med værelset på kasernen, som koster cirka 1500 kroner om måneden.

Men hvis det fortsat skal være muligt at tiltrække arbejdskraft til Almegårds Kaserne, skal der gøres noget ved indkvarteringsforholdene, mener P. H. Sørensen.

– Dem i opklaringsbataljonen har gennemsnit tjenestetid på fem-seks år, så vi vil jo gerne kunne tilbyde dem ordentlige vilkår. Men når vi taler med dem i exitsamtalen, når de vælger at stoppe med at arbejde her, er en af tingene, som de typisk nævner, at kvaliteten på indkvarteringen er for dårlig, siger chefsergenten.

Ingen værelser til 130 nye soldater

Det samme indtryk har bataljonschef Uffe Geckler Pedersen, som frygter for, hvad det kommer til at have af betydning for fremtidens bemanding i Opklaringsbataljonen.

– Vi har ikke problemer lige nu med at skaffe arbejdskraft, men vi frygter, at det på sigt kan blive svært at fastholde personale, siger han.

Udfordringen med indkvartering bliver kun større, fordi kasernen står til at skulle udvide med en tredje eskadron på 130 mand. Dem er der ikke plads til, sådan som tingene ser ud i dag.

– Hærens princip er, at man skal ikke være indkvarteret længere end tre måneder på en kaserne, før man bliver tilbudt enkeltmandsværelse. Men det kan vi ikke leve op til. Kasernen er fyldt op nu, siger han og oplyser, at der i alt er 250 værelser til det faste personale, hvor der maksimalt på hver værelse kan være fire personer.

Han glæder sig over, at der lige nu er fuld gang med at bygge garager og tårnfaciliteter på kasernen, som efter planen står færdigt til septemper eller oktober, men han kan også se det ironiske i situationen.

– Hvis du ikke har noget sted, hvor soldaterne skal sove, så er der jo ingen til at bemande de ting, konstaterer han.

Hellere bygge nyt end renovere

Håbet er nu, at nogle af de mange milliarder, som et bredt flertal i Folketinget har afsat i forsvarsforliget, kan blive brugt på at forbedre indkvarteringsmulighederne på Almegårds Kaserne for det faste personale.

– Forholdene for de værnepligtige er gode, selvom de sover på 10-mandsværelser, for deres indkvartering blev renoveret for omkring 10 år siden. Men nu skal vi have bygget indkvartering til det faste personale, som er med moderne faciliteter. Indkvarteringen skal forbedres, så der er rimelige vilkår, siger Uffe Geckler Pedersen, som foretrækker at bygge nyt end at renovere de gamle bygninger.

– Jeg vil helt klart foretrække at rive det hele ned og så bygge noget nyt. Det vil jo være det samme, hvis man køber et parcelhus fra 1960'erne, som er faldefærdigt og skal have den helt store tur, så kan det jo også ofte svare sig at rive det ned og bygge noget helt nyt fra bunden, som så også kan laves mere energivenligt og energibesparende, siger han.

Wermelin og Juel-Jensen tror på penge til kasernen

Almegårds Kaserne kan ånde lettet op. Der burde nemlig være en mulighed for, at nogle af de mange penge fra forsvarsforliget kommer til at blive brugt på indkvarteringsforholdene, fortæller de bornholmske folketingsmedlemmer.

– Det er en af de vigtige milepæle i forliget, at der skal være en mere tidssvarende tilgang til, hvordan vi både fastholder og rekrutterer medarbejderne i forsvaret, men jo også hele den bygningsmæssige del af det. Altså de faciliteter der er for at kunne passe sit arbejde i Forsvaret, siger Lea Wermelin (S).

– Så det er noget af det, vi kommer til at kigge på i en af de første delaftaler, siger hun med henvisning til, at det endnu ikke er afgjort, hvad de mange penge skal bruges på i Forsvaret.

Samme toner kommer fra Peter Juel-Jensen.

– Jeg regner med, at der kommer relativt store investeringer, for der er påvist udfordringer på Almegårds Kaserne. Lur mig, om det ikke er et af de første steder, hvor der sker noget politisk handling, for der er ingen tvivl om, at der kommer ikke soldater på kasernen, hvis ikke der er indkvarteringsmuligheder, siger han og peger på, at det også er hans forventning, at der vil blive afsat penge til at renovere Beredskabsstyrelsen i Allinge.

– Kasernen i Allinge er også udfordret. Den mangler rammer, der er tidssvarende, så det bliver begge steder, at der bliver behov for indprøjtninger, som sikrer, at man kan rekruttere og fastholde personalet.

Sove mere trygt

Lea Wermelin forventer, at forliget generelt kommer til at betyde, at Forsvaret kommer til at spille en større rolle på og for Bornholm.

– Jeg synes, det er en hamrende god aftale for Danmark, men det er det virkelig også for Bornholm, for i forliget ligger der også den her styrkelse i forhold til vores nærområde i øst og i Østersøområdet, hvor Bornholm også kommer til at spille en anden rolle i fremtiden, også på det forsvarsmæssige område.

Vi kan sove lidt mere trygt om natten nu på Bornholm?

– Jeg tror, det er vigtigt hele tiden at holde for øje, at selvom den sikkerhedspolitiske situation er så markant forandret efter invasionen i Ukraine, så er der ikke nogen konkret trussel hverken mod Bornholm eller resten af Danmark. Men vi skal løfte vores del af ansvaret i forhold til, at der lige pludselig er krig på europæisk jord. Og der kommer Bornholm til at spille en vigtig rolle, fordi vi er længst mod øst, siger hun og peger på, at forliget også tager højde for, at beskyttelse af kritisk infrastruktur og forbedring af beredskabet skal spille en større rolle, og begge ting kommer til at få en betydning for Bornholm, når energiøen er bygget.

– Så det er klart, at det er jo med til at øge trygheden for mange bornholmere, at vi nu ved, at der er afsat penge til at styrke Forsvaret i forhold til Østersøområdet specifikt.