Ligesom løsgængeren Søren Schow, der sammen med Heidi Burgedahl forlod forhandlingerne klokken 14, fortæller også Jonna Nielsen, at planen i forhandlingslokalet nu er at få fat i midlertidige dieselbusser næste år og i 2025 – og først få elbusser fra 2026.
– Vi havde et budgetforlig sidste år, og det kan jeg slet ikke se mig selv i. Nu synes jeg, at tingene ser meget sort ud, og man skubber rigtig meget frem i tiden. Det kan jeg ikke se mig selv i, siger Jonna Nielsen.
Er det elbusserne?
– Man skubber elbusserne, og nu er man så gået i gang med at grave rundt i nogle af alle de ting, der er aftalt. Der starter man forfra. Jeg kan ikke se mig selv i det længere.