Borgmesteren flytter kontoret til Nexø

NOTITS | POLITIK | Torsdag 30. november 2023 • 06:39
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | Torsdag 30. november 2023 • 06:39

For en enkelt dag rykker borgmester Jacob Trøst (K) sit kontor til Nexø. Det sker mandag, hvor han holder åbent kontor for de bornholmere, der har lyst til at hilse på ham eller måske vende et emne, der ligger dem på sinde. Det fremgår af regionskommunens hjemmeside.

Samtidig får Jacob Trøst lejlighed til at hilse på de medarbejdere, der har deres daglige gang i kommunens bygning på Møllevænget.

Ønsker man et møde med borgmesteren i løbet af dagen, kan man ringe til Inge Mogensen i kommunen og få en tid i kalenderen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT