Bag treparten: Bornholms landbrug var aldrig i fare

Bag treparten: Bornholms landbrug var aldrig i fare
Thor Gunnar Kofoed har været helt tæt på forhandlingerne. Foto: Torben Worsøe
TOPNYHED | POLITIK | Onsdag 20. november 2024 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
TOPNYHED | POLITIK | Onsdag 20. november 2024 • 05:30

Hverken regeringen eller DN anfægtede på noget tidspunkt, at det giver mening at holde Bornholm udenfor kravet om at udlede mindre kvælstof, fortæller Thor Gunnar Kofoed, der deltog i at forberede trepartsaftalen og var tæt informeret, mens de endelige forhandlinger fandt sted.

Det var reelt aldrig på tale, at landbruget på Bornholm skal udlede mindre kvælstof på linje med landbruget i resten af landet som følge af trepartsaftalen mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Alle tre parter anerkendte, at prisen for Bornholm i så fald ville blive et stærkt formindsket landbrug, der ville lukke både Bornholms Andelsmejeri og Danish Crowns slagteri.

Samtidig var regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening også enige om, at havmiljøet i Østersøen kun ville blive minimalt forbedret, hvis også Bornholms landbrug blev pålagt at udlede mindre kvælstof i det samme omfang som landbruget i resten af landet.

Derfor var det bornholmske landbrug, slagteriet og mejeriet på intet tidspunkt truet af den grønne trepartsaftale. Det fortæller Thor Gunnar Kofoed, der som viceformand for Landbrug & Fødevarer var med til at forberede forhandlingerne, og som netop afgået viceformand fulgte meget tæt med, mens aftalen blev forhandlet på plads.

Hvor stor en rolle spillede Bornholms undtagelse i forhandlingerne?

– Den vægtede ikke særlig meget. Det var ikke en stor del af diskussionen, siger Thor Gunnar Kofoed.

– Fra folk der deltog i forhandlingerne, ved jeg meget tæt på, hvad der skete i forhandlingerne indtil helt kort før, at de blev afsluttet. Der var enighed blandt alle tre parter om, at Bornholm skulle friholdes fra kravet om kvælstofudledningerne, siger han.

– Det er ikke sådan, at man ikke har snakket om det i forhandlingerne. Men gennem hele forløbet har der været enighed om, at Bornholm skulle friholdes.

Ifølge Thor Gunnar Kofoed stod det alle aftalens tre parter klart, at gevinsterne for Østersøens havmiljø langt fra ville opveje skadevirkningerne ved at give Bornholm de samme kvælstof-krav som resten af landet.

– Selvom Bornholm ikke blev friholdt fra kravene om kvælstof, ville det ikke give en særlig stor effekt for Østersøen. Men det ville betyde, at vi ville skulle lukke slagteriet og mejeriet. Det ville være en katastrofe for Bornholm i forhold til den meget lille effekt for Østersøen, som man ville opnå, siger han.

– Det var der en bred forståelse for.

Udlændinge afgjorde

I praksis skete der det, at både regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening anerkendte den såkaldte second opinion, som et internationalt panel af eksperter havde foretaget.

Eksperterne kom frem til, at et bedre havmiljø i Østersøen frem for alt kræver, at de store lande omkring Østersøen går i gang med at udlede mindre kvælstof og fosfor. Og at den danske regering skal tage initiativ til at få Sverige, Tyskland, Polen, de baltiske lande og helst også Rusland til at reducere deres udledninger.

De udenlandske forskeres rapport fortalte også, at de bornholmske udledninger i den store sammenhæng ikke spiller nævneværdigt ind på Østersøens tilstand.

– Hvis vi skal have et bedre havmiljø i Østersøen, skal de store aktører i gang. Og de er jo ikke kommet i gang endnu, siger Thor Gunnar Kofoed.

Samtidig stod det klart, at selv et Bornholm helt uden landbrug stadig vil udlede kvælstof.

– Uanset om man fjernede landbruget helt på Bornholm, vil der stadig blive udledt kvælstof fra Bornholm. For skal man fjerne al udledning af kvælstof fra Bornholm, skulle man også fjerne befolkningen, siger han.

Derimod kan de nye vådområder og naturområder, som også Bornholm skal oprette efter trepartsaftalen, godt gøre en forskel.

– Den gule lerjord, som vi har på Bornholm, nedbryder ikke kvælstof. Men det gør de vådområder, som vi nu skal til at oprette. Men selvom vi så nedlagde alt landbrug på Bornholm, vil der stadig ikke være en nedbrydning af kvælstof i jorden, fordi vi ikke har jorden til det, siger Thor Gunnar Kofoed.

– Man får den bedste effekt for miljøet, hvis man følger intentionerne og genskaber natur, samtidig med at man tager landbrugsjord ud.







Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT