Havbiolog om Bornholms undtagelse: 'Det er noget vrøvl'

Havbiolog og professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager, er kritisk overfor den grønne trepartsaftales undtagelse af Bornholm. Øens særstatus er ifølge ham et fuldstændigt misforstået hensyn, da man netop på Bornholm bør trække i arbejdstøjet.

Det er med blandede følelser, at Stiig Markager byder regeringens nye grønne trepartsaftale velkommen. På den ene side er han positivt stemt overfor viljen til at handle, men på den anden side kan han ikke overse, hvordan aftalens ambitioner rammer gevaldigt under målet, hvis man ifølge hans beregninger vil gøre en afgørende forskel for havmiljøet i Danmark og særligt i Østersøen omkring Bornholm.

Hvad er dine tanker om den grønne trepartsaftale?

– Generelt er jeg meget positiv overfor aftalen, fordi den indeholder den her helt basale og grundlæggende mekanisme, at vi skal tage landbrugsjord ud af drift og lave det om til natur. Det er den eneste fornuftige og rationelle måde at løse vores problemer med alt for høje udledninger af kvælstof ikke bare til havmiljøet men også til miljøet i det hele taget. Så det er rigtig positivt, lyder det fra Stiig Markager.

– Det der er problemet, er, at det reelle indsatsbehov efter min faglige vurdering ligger på omkring 24.000 tons reduktion årligt, og aftalen er kun på omkring 14.000 tons. Eller cirka 58 procent af det, der er nødvendigt. Så ambitionsniveauet i aftalen er væsentligt for lavt, men på den anden side et godt stykke på vej i den rigtige retning.

– Så er der også det problem med aftalen, at det går for langsomt. Det er godt nok strammet lidt op i forhold til det der oprindeligt lå i aftalen i sommers, men det går stadigvæk langsomt. Hvis man reelt ville prøve at opfylde vandrammedirektivet til tiden, så skulle man indføre nogle væsentlige begrænsninger på anvendelsen af kvælstof per første januar. Det kunne være at nedsætte kvælstofnormen med 20 til 30 procent, genindføre randzoner langs alle vandløb, eller indføre en gødningsfri bramme langs kysten på 500, måske 1.000 meter. Men det har man valgt ikke at gøre. Så alt i alt er det den rigtige mekanisme der bliver igangsat, men med et alt for lavt ambitionsniveau og ikke mindst tempo.

Hvis det stod til havbiolog og professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager, blev der i fremtiden udelukkende produceret vegetabilsk landbrug på Bornholm. Foto: Jacob Jepsen

'Det er noget vrøvl'

Hvad tænker du om, at Bornholm er undtaget trepartsaftalens rammer?

– Det der er noget fuldstændig vrøvl. Realiteten er, at alle lande omkring Østersøen allerede har siddet og lavet fælles aftaler for udledningen. Danmark har siddet med til bords og sagt "Det vil vi ikke være med til. I skal ikke blande jer i vores miljømål." Det har jeg selv siddet med i lokalet og hørt den danske repræsentant sidde og sige. Nu kommer regeringen så og siger, at man gerne vil lave fælles aftaler om miljømål med Sverige og Tyskland. Det kan godt være, at de andre lande stadig vil det, men man ender nok med at komme frem til de samme tal, som vi er kommet frem til. For vi har brugt den metode, der er beskrevet af EU og brugt de nyeste data. Her kom vi frem til, at det er nødvendigt med endnu højere restriktioner end aftalens scenarie 1 lægger op til, især for Bornholm.

De bornholmske marker ligger tæt på vandkanten

– Lige nøjagtigt på Bornholm spiller de lokale udledninger en mindre rolle, end det der kommer fra resten af landende ved Østersøen. Men i et fælles arbejde landene imellem skal man også huske at medregne, hvem der udleder mest per arealenhed. Og det vil i det store billede være Bornholm. Når Bornholm udleder så meget kvælstof per areal, så handler det om, at der er en meget kort afstand fra markerne og ud til havet. Til sammenligning kan en mark i Sverige nemt ligge 10, 20 eller 50 kilometer fra Østersøen. Så det kvælstof, som tabes fra marken når forsvinde i ferskvandssystemerne og grundvandet, inden det når ud i Østersøen. Den kvælstoffjernelse når ikke at finde sted på Bornholm.

– Bornholm er bare et rigtig rigtig dårligt sted at dyrke landbrug, fordi man ikke kan undgå at have nogle meget høje udledninger af kvælstof per arealenhed til Østersøen.

– Herudover skal man også huske på, at Danmark er det mest velstående land omkring Østersøen. Så hvis man også begynder at kigge på det argument, der hedder "hvem har egentlig råd til at gøre noget, og hvem dyrker landbrug på den mest uhensigtsmæssige måde?" så peger pilen altså på Bornholm. Jeg synes, at det er fint nok, at man erkender, at Bornholm er et særligt tilfælde, men at man undtager hele øen fra aftalens rammer, er et fuldstændig misforstået hensyn.

Havbiologen udtaler også, at der vil gå flere århundreder før havmiljøet i Østersøen er tilbage i en sund tilstand, vel og mærke hvis der sættes ambitiøst ind med en kvælstofreduktion på 30 procent.

– Det er sådan, at hvis man reducerer kvælstofudledningerne til Østersøen med 30 procent, så kommer Østersøen i god tilstand om 400 år. Til det ville nogen vel sige, det er for uambitiøst. Så alt i alt ser jeg undtagelsen omkring Bornholm som fagligt helt ukvalificeret.

'Fremtiden for Bornholm er vegetabilsk landbrug'

Hvad havde du hellere set, at de havde valgt at gøre?

– Jeg synes, at man skulle lave en plan for Bornholm som inkluderer en fuldstændig omlægning af landbrug. Det landbrug, som man skulle have på Bornholm, skulle i mine øjne være udelukkende vegetabilsk eller med ganske få dyr. Jeg har stor respekt for problemstillingen omkring slagteriet og arbejdspladser, men jeg ser det bare ikke som en langsigtet løsning. Man ender i en blindgyde.

En langsigtet løsning ville være at erkende problemets omfang, og lave en omstilling mod et primært vegetabilsk landbrug. Der er jo også mange flere arbejdspladser i rekreative oplevelser og turisme, end der er i landbrug.