Bornholms undtagelse retter pilen mod nabolande

I aftalen om den grønne trepart er der afsat fire år til at indgå en aftale med Tyskland og Sverige.

Hvis den grønne trepart for alvor skal have effekt, skal der laves en aftale med nabolandene Sverige og Tyskland. Ellers er der indlagt en mekanisme i treparten, hvor man slækker på de grønne ambitioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at Danmark er afhængig af nabolandene for at lave så grøn en trepart, som alle håber.

- Det er klart, når man deler havområde med andre, kan man ikke se isoleret på det, der sker i det ene land. Så vi er afhængige af, at Sverige og Tyskland får nedbragt deres kvælstofudledning, og det er et arbejde, vi må håbe bærer frugt, siger hun.

Bornholm bliver undtaget i aftalen om reduceringerne af kvælstof.

Det skyldes, at en del af udledningen omkring Bornholm kommer fra Sverige og Tyskland. Derfor skal der nu til at arbejdes på at få de to landes regeringer til at tage større ansvar inden 2029.

Og det, tror statsministeren, kan lade sig gøre.

– Tyskerne og svenskerne er lige så optaget af rent drikkevand, iltsvind og kvaliteten af vand, som vi er. Men selvfølgelig er der et element af, hvad man gør i andre lande, for vi er ikke en isoleret ø, siger hun.

Hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med nabolandene, vil det slække kravene til reduktion af kvælstof, som stammer fra landmændenes gødning, men ender i vandløb, søer og havet, hvor dyrelivet dør.

Med trepartsaftalen bliver landbruget pålagt en CO2-afgift, men bliver kompenseret mere, end hvad industrien gør. Mette Frederiksen mener dog ikke, at man kan sammenligne.

– Nu får vi det på landbrug som det første land i verden. De to sektorer kan ikke sammenlignes. Det er familier, der har levet på en gård måske i generationer. Det er i mine øjne ikke sammenligneligt, siger Mette Frederiksen.

I 2030 kommer CO2-afgiften til at ligge på 300 kroner per udledt ton CO2, og fra 2035 stiger afgiften til 750 kroner.

Der kommer imidlertid også et bundfradrag til landbruget, hvilket ændrer de reelle afgiftssatser.

Bundfradraget bliver på 60 procent, hvilket svarer til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kroner per udledt ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035.

– Nogen tænker, det er for lavt, og andre tænker, det er for højt. Det gælder hele treparten, men det er pointen, at det ikke er et enkelt element, hvor man kan have forskellige holdninger, men det er det samlede, siger hun.

– I mine øjne giver det ikke mening at diskutere enkeltelementer i treparten, det er helheden, man er nødt til at forholde sig til, og det er stort.

• Bornholms landbrug var aldrig i fare