Wermelin: Vi forhandler ikke med Rusland i øjeblikket

Bornholms landbrug slipper ikke for at levere, siger den tidligere miljøminister. Men kikkerten rettes nu mod de omkringliggende Østersø-lande.

Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) mener ikke, at det ser mærkeligt ud, at Bornholms landbrug fritages fra kravet om at reducere kvælstofudledningen i den nye trepartsaftale, som mandag blev præsenteret for offentligheden.

Bag aftalen står regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Samtidig har aftalen om Implementering af et Grønt Danmark, som den hedder, opbakning fra KL, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri.

Og det er netop bredden, der gør den netop indgåede trepartsaftale markant stærkere end tidligere miljøaftaler om landbruget, siger Lea Wermelin.

– Det har været afgørende for mig, at vi leverer på omstilling af vores landbrug, når det handler om natur og klima, men også at vi gør det på en måde, det gælder for Bornholm og for resten af Danmark. Og det har været svært i forhold til Bornholm, fordi der har været en masse ændringer i den måde man regner på fra sidste gang man lavede vandplaner til nu, siger Lea Wermelin.

Vandplaner er politikernes primære styringsredskab i forhold til måling af kvælstofindhold i vandløb og begrænsning af overløb. Det har ikke været helt nemt at blive enige om en model, der passer til alle typer geografier, men nu er det lykkedes, siger Wermelin.

– Der bor al mulig teknik nede i maven på den her aftale, og jeg har selv siddet og forhandlet de vandplaner som meget af det her kvælstofreduktion handler om. Det handler om modelberegninger og det er ekstremt teknisk. I den sidste vandplansperiode skulle Bornholm slet ikke levere noget på papiret. Nu har man skullet levere meget mere end mange andre steder i landet, det har været lidt spøjst med de modeller der, indrømmer Lea Wermelin.

Rusland er en særlig størrelse

Fra 2030 skal landmænd i det øvrige Danmark betale 120 kroner per ton CO2. I 2035 stiger afgiften til 300 kroner per ton CO2.

Er det ikke mærkeligt, at Bornholm går fri for krav om kvælstofreduktion?

– Jeg synes, det er en fejl hvis man læser den her aftale som en fritagelse for Bornholm. Det kan blive en aftale for Bornholm, som også vil kunne ses på det bornholmske landkort for de kommende generationer, i forhold, til at vi kan have et landbrug i fremtiden, samtidig med at der bliver plads til mere natur. Det, det handler om, er, hvordan skaber vi et bæredygtigt liv i Østersøen, siger Wermelin.

Nu går den såkaldte interkalibreringsøvelse i gang, hvor man skal tale med Sverige og Tyskland om, hvor stor deres del af udledningen er, og hvad man kan levere her for at reducere.

Er Polen, Finland og Rusland med i det arbejde?

– Lige Rusland er en særlig størrelse. Dem forhandler vi ikke med om noget som helst lige nu. Men det er klart, de andre lande skal levere, siger Wermelin.

Det skal Bornholm også, understreger hun.

– Mens det internationale arbejde foregår, skal vi arbejde på fuld tryk derudaf. Det kommer til at ske i en lokal trepart, hvor man kommer til at sætte sig ved præcis det samme bord som nationalt, med blandt andet naturfredningsforeningen og landbruget og kigge på hvordan vi omstiller landbruget her.

Her vil der ifølge det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Bornholm både være adgang til privat finansiering fra eksempelvis Novo og Den Danske Naturfond. Men staten kan også være en del af finansieringen af blandt andet forundersøgelser.

Landbrug fylder totredjedele af landet

Lea Wermelin lægger især vægt på, at Danmark med den nye aftale er foregangsland i en lang proces om at styre landbrugets miljøpåvirkning i Europa.

– Jeg vil arbejde benhårdt på, at vi får vredet armen rundt på vores internationale venner, som måske ikke gør helt nok i dag, og på at vi får lavet en god lokal proces og forpligter hinanden. Det må ikke være en gratis omgang.

I aftalen er der afsat 43 milliarder til implementering.

– Er der noget jord, der skal bruges på en anden måde, er der nogen store naturprojekter, vi skal have sat i gang. Er der nogen af de drømme, vil det kræve noget finansiering til de landmænd, der skal bruge deres jord på en anden måde. Det kræver penge. Der er ikke noget, der bare dumper ned i skødet på os. Men det er en af grundene til, at den her regering kan noget, som ingen har kunnet før. Jeg har selv siddet som miljøminister, hvor der var et rødt flertal, jeg har også siddet i opposition, da der var en blå regering, og hver gang slås man, og der bliver bare ikke leveret.

Den grønne aftale giver ifølge Wermelin en historisk mulighed for at sikre en grøn omstilling, som ikke kommer til at skifte med forskellige regeringer. Det har været helt afgørende for aftalen at Socialdemokratiet og Venstre sidder i regering, siger hun.

– Det har ikke været muligt at lave forpligtende aftaler for Danmark før. For ti år siden gik den blå regering til valg på at lempe kvælstofkravene. Det siger noget om, hvor det politiske landskab har bevæget sig hen. Ikke alene får vi strammet markant på kvælstofkravet, hvor vi leverer masse finansiering, som er forankret i blandt andet de to partier som tidligere har bekriget hinanden, siger Lea Wermelin.

Det bliver landmændenes opgave at implementere en stor del af aftalen, og de er med i aftalen.

– De har nikket til det, de har givet håndslag på det, og vi har også vores gode naturfolk fra Naturfredningsforeningen med, vi har kommunerne. Betingelserne har aldrig været bedre, fordi alle de væsentlige interesser er blevet tilgodeset, siger Lea Wermelin.

– Vores landbrug fylder totredjedele af vores land. Vi har vist, at vi kan føre ambitiøse miljøkrav ud i livet, endda hvor landbruget sidder med ved bordet. Det er noget af det, der kan inspirere.

Aftalen indebærer

• En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Den bliver 120 kroner per ton CO2 fra 2030 og hæves til 300 kroner i 2035.

• Støtte til at plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045.

• Støtte til at udtage 140.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030.

• Jordopkøb med henblik på at reducere udledning af kvælstof.

• Der indføres en fond på 43 milliarder kroner til indsatserne.