Frem med pinserocken

Frem med pinserocken
Superloader kommer til Svaneke den 24. maj. Pr-foto
NOTITS | KULTUR | 18. MAJ • 14:00
NOTITS | KULTUR | 18. MAJ • 14:00

Kan man bare ikke få nok af rock, så råder Musikforeningen NoName bod på det, for den har i samarbejde med Musikhuzet sikret, at bandet Superloader kommer til Svaneke og spiller i Kulturhuset Frem i pinsen.

Det fortæller en pressemeddelelse, som videre oplyser, at Superloader skam er et musikalsk powerhouse, som henter inspiration fra både grunge, klassisk rock og hård rock.

Det er første gang, bandet gæster Svaneke, og det hele begyndte med udgivelsen af debutalbummet "Travel in Time", som satte scenen for omfattende turnéer, og siden har Superloader udgivet pladen "Restless Souls" i 2024 samt EP'en "Reckless Hearts Bruiser Club" i 2025.

2026 byder dertil for Superloader på koncerter i både ind- og udland.

Bandet leverer pinserock i Kulturhuset Frem søndag 24. maj klokken 20.



FÅ ABONNEMENT