Pia tog beslutningen for 10 år siden: 'Vi gør det bare'

Pia Broni flyttede fra København til Bornholm, og her har hun knyttet et helt særligt bånd til naturen, som også danner rammen om de træninger, hun arrangerer.

Hvad går naturlig træning ud på?

– Vi tager ud et sted, hvor vi fysisk kan blive udfordret på en helt anden måde, end vi gør indendørs. Lige nu sidder vi her på et fint græsområde ved Svaneke Fyr, og alene det, at terrænet er en lille smule kuperet og har lidt grus indimellem, udfordrer på en anden måde. Naturlig træning er typisk en blanding af klipper og skov. Når vi er i skoven, bruger vi både liggende og stående træstammer til at arbejde os over og rundt om, og klipperne er jo fantastiske til alverdens fysiske udfordringer. Balancen er et element, der hele tiden er i spil. Man er nødt til at være fuldstændig opmærksom og til stede, og det betyder, at man slipper de tanker, man går og roder med i hovedet. Det er man nødt til, hvis man vil blive stående på sine ben.

Hvor længe har du kørt de her arrangementer?

– Jeg har undervist udendørs i nogle år efterhånden med forskellige koncepter. Det her specifikke setup kørte jeg sidste år, og nu gør jeg det igen. Jeg er faktisk selv så bidt af det, at jeg overvejer at fortsætte efter sommerferien.

Så det er primært en begivenhed, der foregår i den varme halvdel af året?

– Ja, det er det lige nu. Men det er faktisk utroligt, hvor langt man kan strække sæsonen, og det er yderst sjældent, jeg må aflyse. Hvis det drypper lidt, går vi bare ind i skoven, hvor der er læ. Det er klart, at hvis klipperne er glatte eller dækket af is, så går det ikke, men jeg kunne godt tænke mig at udvide sæsonen. Jeg tror ikke, jeg er alene om behovet for at komme ud i vinterhalvåret for at få lys og luft, og vi ved jo, at de færre lyse timer om vinteren kan give nogle andre udfordringer for både krop og sind.

Hvilke andre former for træning eller fysisk udfoldelse kan du godt lide?

– Jeg kan rigtig godt lide at ro kajak, hvilket jeg gør meget med min familie. Til sommer skal min mand, mine to børn og jeg afsted igen. Vi lejer to dobbeltkajakker, fylder dem med grej og ror ud i den stockholmske skærgård for at finde en ø, hvor vi kan slå lejr. Vandet har altid betydet meget for mig, også bare det bare at svømme, gerne i svømmehallen om vinteren, når det er for koldt i havet.

Hvad er din egen træningsmæssige baggrund?

– Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut eller afspændingspædagog, som det hed i gamle dage. Det giver en rigtig god kombination af fysisk viden om fysiologi og anatomi, parret med pædagogik og psykologi. Jeg har en meget holistisk tilgang og ved, at det at være ude har en helt anden positiv effekt på os, end hvis vi er indenfor. Det handler om det hele menneske og om at skabe balance mellem krop og sind.

Og hvad laver du til hverdag?

– Jeg har min egen lille virksomhed, hvor jeg underviser i bevægelse. Det er ikke kun hård fysisk træning, men også specialtræning for bækkenbund, skuldre og nakke, som foregår i Svaneke eller derhjemme. Ved siden af har jeg et arbejde som blomsterdekoratør hos Lottes Blomsterværksted i Rønne.

Hvordan er du så endt her på Bornholm?

– Jeg havde en længere mellemstation i København, hvor jeg tog mine uddannelser. Min mand, Claus, er opvokset her på Bornholm. Før vi fik børn, lavede jeg nogle øhop om vinteren, hvor jeg besøgte forskellige øer i lavsæsonen. Der var stort set kun de lokale og mig på færgen, og jeg oplevede en helt utrolig gæstfrihed. Jeg tænkte ofte på, om jeg kunne bo sådan et sted, jeg er jo selv vokset op på en ø, men Als er brofast, så det er lidt noget andet. Da min mand og jeg på et tidspunkt gik turen fra Teglkås op til Vang, som er et vanvittigt smukt område, blev vi enige: "Vi gør det bare."

Du har boet her i 10 år nu. Hvordan har bornholmerne taget imod dig?

– Som enhver landbefolkning gør, med et vist forbehold i starten. Man skal lige vise, hvem man er og vise sit værd. Jeg er i virkeligheden et ret privat menneske, så for mig har det nok taget lidt tid. Men min familie og jeg blev hurtigt en del af Svaneke Friskole, som er en lille skole med mange kendte ansigter, og det giver rige muligheder for at skabe kontakt. Der er i det hele taget mange tilflyttere i det her område. Vores børn har også gået i skovbørnehaven Lille Gryn, som havde en meget tydelig profil under den daværende leder, og som passede perfekt til vores ønske om at være meget ude. Men mest af alt, og nu bliver jeg helt rørt, når jeg taler om det, føler jeg mig enormt taget imod af selve naturen. Efter mange år i København har det været fantastisk at komme tilbage til naturen og have den som en så stor del af min hverdag.

Har det overrasket dig, hvor meget naturen egentlig betyder for dig?

– Måske en lille smule, og så alligevel ikke. Jeg kan mærke, at det ligger dybt i mit DNA, og jeg finder en enorm ro i det. Især da jeg blev mor og mærkede den der klassiske utilstrækkelighedsfølelse, hvor man forsøger at mestre alle roller på én gang – at være en god hustru, mor, kollega og have en karriere. Der gav det mig en dyb ro bare at sætte mig i bilen og køre. Nogle gange den åbne rute over Østerlars, andre gange ind igennem Almindingen. Jeg har desværre påkørt to rådyr i min tid på øen, og der fældede jeg sgu en tåre over at have taget et liv. Men det minder mig om, hvor taknemmelig jeg er for at bo her og være en del af naturen. Vi er jo alle sammen natur, hvis vi bare overgiver os lidt til det.

Er der noget, du savner på Bornholm?

– Jeg savner den nemme kontakt til min familie på Als og de tætte venskaber, jeg opbyggede i København, men til gengæld finder jeg en nær relation til naturen her, og jeg oplever et enormt nærvær med de mennesker, der kommer til min træning, og de tætte kolleger i blomsterbutikken.

Pia Broni

– 49 år.

– Har virksomheden Bevægelse ved Pia Broni og arrangerer de udendørs træninger 'Bevæg dig glad' og 'Naturlig træning'.

– Bor i Ibsker med sin mand og deres to børn på 8 og 12 år.