Lene Henningsen og hendes mand gav naturen plads: Vi har rådyr, vi har dådyr, vi har jordbier'

NATUR

Da Lene Henningsen og hendes mand, biolog Niels-Henning, flyttede ind i Fredsminde på Aagaardsvej lige udenfor Klemensker i februar 1997, var det med en drøm om at blive økologer.

Den plan blev droppet. I stedet for at opdyrke den otte hektar store mark, der hører til ejendommen, fik arealet status som særligt følsomt landbrugsområde undtaget for dyrkning i 20 år.

Parret gik i gang med at omdanne marken til natur. De plantede kilometervis af læhegn, de plantede buske og træer i grupper.

Det er snart 24 år siden. Alt er groet og gror godt til glæde for mennesker og dyr.

– Aftalen med det daværende amt var, at vi skulle skabe nye biotoper, og det er sådan set dét, vi har gjort. Der står nogle store træer, som vi ikke har plantet, men ellers har vi faktisk mere eller mindre plantet det hele, siger Lene Henningsen.

– Der var ingen nattergal, da vi kom, nu kan vi have to-tre stykker. Spætten er kommet, faktisk også et egern nogle gange, vi har fasaner, vi har rådyr, vi har dådyr, vi har jordbier og masser af insekter. Så biologen har fået skabt det han ville. Det er rigtig godt, smiler Lene Henningsen.

Sidste år sluttede den såkaldte udtagning af det tidligere markareal, men Bornholms Regionskommune har sagt ja til, at området fortsat er udlagt som natur.

– Så længe vi bor her – så længe der bor nogen her, som vil lade det ligge som natur – så må de det. Hvis der kommer nogen, som vil have landbrug, så må de det, for det er landbrugsjord. Men der er ingen pligt til at dyrke jorden, forklarer Lene Henningsen.

I starten havde parret stier rundt i hele terrænet. I dag er der kun en sti rundt i kanten og en sti fra køkkenhaven til brombærkrattet.

Coronanedlukningen har betydet at flere, også flere unge, er begyndt at strikke og hækle. Det er rigtig dejligt, siger Lene Henningsen. Foto: Jacob Jepsen

Godt garnsalg på nettet

På Fredsminde har Lene Henningsen indrettet sin garnbutik Fredsminde Unika Design/Hammershusgarn og sit farveri.

Det er efterhånden lang tid siden, butikken har været åben på grund af corona-restriktionerne, men Lene har solgt en hel del garn via sin netbutik.

Hun pakker ordrerne og stiller dem et aftalt sted udenfor butikken, hvor kunden så kan afhente deres bestillinger.

Faktisk er Lene Henningsen overrasket over, hvor godt det er gået med garnsalget i corona-året 2020 i betragtning af, at butikken har været lukket ned.

Lene og hendes mand har været i selvisolation i efterhånden flere måneder. Niels-Henning blev for nogle år siden alvorligt syg, og han skal passe rigtig godt på sit helbred. Han får snart den første vaccination mod coronavirus.

Det er en stor lettelse.

Venners hjælp

Gode venner har hjulpet til og har blandt andet solgt Hammershusgarn for Lene Henningsen.

– Jeg har en veninde, Annette Ihle, der virkelig har kæmpet for, at jeg kunne holde skindet på næsen. Hun har Burgundia Strik, og vi samarbejder. Hun strikker primært af mit Hammerhusgarn, og hun har simpelthen passet de steder, der skulle passes, og hvor jeg ikke selv har kunnet komme hen og har også skabt nye kontakter for mig, fortæller Lene Henningsen.

– Vi har lært hinanden at kende, fordi hun kom som kunde i butikken. Så begyndte Annette at strikke med mit Hammershusgarn, og så har det udviklet sig lige så stille. Ellers var jeg ikke kommet igennem. Lige inden det hele lukkede ned, fik jeg temmelig mange kilo Hammershusgarn, fire store kasser, ind ad døren. Jeg tænkte: "Nej, hvordan skal det gå det her?” Men der er ikke ret meget tilbage af garnet, så det er rigtig godt.

Lene Henningsens mor har altid strikket og hæklet, så det var naturligt for Lene at begynde at strikke som barn. Hun var ikke ret gammel, før hun begyndte at sidde og strikke nogle få masker frem og tilbage til et lille halsterklæde til en dukke. Foto: Jacob Jepsen

Godt samarbejde

Lammeulden fra Hammershuslam sender Lene Henningsen til et uldspinderi på Fyn og får ulden tilbage som garn, der bliver blandet lidt merino uld i for at gøre lammeulden blødere.

Samarbejdet med Jan Serup, Hammershuslam, har efterhånden fire-fem år på bagen. Lene har i de corona-fri år været med, når lam og får bliver klippet og har sorteret ulden i farver på stedet, men på grund af coronarestriktioner har hun senest hentet lammeulden efter klipningen. Jo bedre man sorterer ulden, desto bedre bliver garnet, fortæller Lene.

Garnet leveres i 100 grams fed. Naturfarverne bliver lagt på hylderne i garnbutikken med det samme, resten farver Lene Henningsen blandt andet med plantefarver.

Hun leverer en del plantefarvet garn til Melstedgård. Hendes garn bliver også solgt i garnbutikker på Sjælland, og nu kan man også købe Hammershusgarn hos Art Collection Bornholm i Aakirkeby.

En drøm om en ø

Lene Henningsen er født i Esbjerg, og familien flyttede til Oksbøl, da hun var teenager. Da hun var færdig med uddannelsen til børnehavepædagog i Esbjerg flyttede hun til København, for der var ikke noget arbejde i Esbjerg.

I København mødte hun flere år efter sin mand. Niels-Henning havde en drøm om at bo på en ø. I ferier besøgte parret flere danske småøer, men Lene syntes altid, der var for småt.

I forbindelse med et arbejde som socialpædagog var hun til Handicap Tour Bornholm. Hun fortalte sin mand, at hvis det var, så kunne det da være Bornholm, de kunne flytte til. Øen var da så stor, at man kunne slå en fis i den ene ende, uden at man kunne høre det i den anden.

– Men der gik ikke mange år, før jeg fandt ud af, at det kunne man ikke, smiler Lene Henningsen.

Bornholm blev det. Parret købte ejendommen Fredsminde, der lå landligt, men ikke helt udenfor lov og ret.

– Jeg var så meget bybo på det tidspunkt, at jeg ikke kunne forestille mig at bo uden for meget gadelys. Den gang gik gadelysene længere ned, end de gør nu. Så dengang kunne børnene cykle op til Klemensker Skole på cykelstien, husker Lene Henningsen.

Hun arbejdede som pædagog i mange år frem til 2014, hvor hun blev syg. Efter sygdomsperioden blev hun fleksjobber på Middelaldercentret som "farverkone". Det var hun i nogle år og drev butikken ved siden af.

I 2019 havde Lene mulighed for at gå på pension som 60 årig, og det valgte hun at gøre.

Ud blandt andre igen

Nu glæder hun sig til i forhåbentlig nær fremtid at åbne garnbutikken, til igen at kunne tage på strik- og garnmesser, til igen at komme ud blandt andre mennesker.

– Det er jo ved at være rigtig tungt det her. Det tærer sgu på psyken, det gør det. Jeg skal jo også lige tænke igennem, hvordan jeg skal åbne butikken. Det dur jo ikke, at der kommer en hel familie herind. Vi må regne med, at selv om vi bliver vaccineret, så er der forholdsregler, vi stadig skal tage, det kan ikke være anderledes. Men jeg savner det, jeg savner at komme ud, siger Lene Henningsen.

Hun har endnu ikke sat dato på butiksåbningen på Fredsminde:

– Det snakker jeg lidt med mig selv og med min mand om. Det handler jo om tryghed.

Foto: Jacob Jepsen

Fredsminde Unika Design og Hammershusgarn

Lene Henningsen er uddannet tekstilformidler på Bornholms Tekstil Seminarium i 2005.

Da hun var færdig med sin uddannelse, startede hun farveri og gårdbutik med garn på Fredsminde.

Alt garn i butikken og webshoppen er derfor håndfarvet.

I farveriet arbejder Lene både med planterfarvning, med planter fra egen have og fra bornholms natur – og med acid dyes.

Alle indfarvninger er unika. Der farves fem til 12 fed garn i samme farve, og når de er solgt, er der ikke flere. Næste indfarvning bliver aldrig helt det samme, hvilket er det, Lene Henningsen elsker allermest ved garnfarvning.

I samarbejde med Hammershuslam laver hun sit eget bornholmske Hammerhusgarn og farver også andet garn, blandt andet strømpegarn, lacegarner og forskellige garnblandninger.

Hun afprøver også løbende nye garnkvaliteter og bestræber sig på kun af føre de bedste kvaliteter.

Alle garnkvaliteter på Fredsminde har navne. De fleste er opkaldt efter dyr, som Lene og hendes mand Niels-Henning har eller har haft, for eksempel var Mira en kat, Frida en hund, Teide et får og Hannibal en vædder.

Lene Henningsen om Klemensker

– Det er fantastisk, at byen har holdt sig i live på trods af den modgang, der har været. Jeg er imponeret over de mennesker, der gør en indsats. Vi er med i Klemenskergruppen på Facebook og kan se, at der er virkelig nogen, der gør et stykke arbejde.