Forureningssager op til drøftelse i miljøudvalget  

FORURENING

I lyset af bl.a. forureningen af Præstemosen i Klemensker med procesvand fra Bornholms Andelsmejeri har Leif Olesen (SF), formand for miljøudvalget, bedt om at få samtlige forureningssager fra virksomheder på Bornholm siden 2018 på bordet.

Som vi tidligere har skrevet i avisen vil Leif Olsen også have sikret, at miljøudvalget fremover bliver fyldestgørende orienteret af embedsværket, når der sker alvorlige tilfælde af forurening.

Leif Olsen er utilfreds med, at udvalget ikke var orienteret om, at der foruden forureningen af Præstemosen den 3. november 2020, også omkring den 8. august, i følge regionskommunens miljøafdeling, skete en forurening af vandløbsstrækningen i Præsteskoven i Klemensker med spildevand fra Bornholms Andelsmejeri.

Politianmeldt
5. december 2020 politianmeldte Bornholms Regionskommune andelsmejeriet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven ved ulovligt at have udledt spildevand til Præstemosen og vandsystemet omkring den og for ikke at have orienteret regionskommunen, som virksomheden har pligt til.

På miljøudvalgets møde den 5. februar skal udvalget drøfte sagen.

Hvad mener medlemmerne?
Bornholms Tidende har spurgt udvalgets fire øvrige medlemmer om deres holdning til Leif Olsens udspil og til forureningerne fra Bornholms Andelsmejeri.

Ole Rødvig, Socialdemokratiet:
– Det bakker jeg fuldt op om. Det er ikke godt, at mejeriet ikke orienterer kommunen, når de laver nogle forureninger, for det har de jo pligt til. Det er vigtigt, vi bliver orienteret, så vi kan tage ordentligt hånd om de forureninger, der kommer, så vi kan sikre vores miljø.

Det er også vigtigt, at vi sikrer, at de store virksomheder, som vi har rundt omkring, overholder den lovgivning, der er, og sørger for at tingene er i orden. Sker der noget – og det kan jo ske, der er jo ingen, der er fejlfri – skal vi bare sikre os, at tingene er i orden.

Else Merete Knoop, Venstre:
– Min holdning er, at vi skal tage det meget alvorligt. Jeg er sådan set enig med formanden i, at udvalget skal være mere på banen, så det ikke kommer som et chok. Den første forureningssag (Præstemosen red.) fik vi først at vide lidt efter, det var sket. Jeg ser med største alvor på det, for vi kan jo ikke som samfund have en virksomhed, der forurener på den måde. Jeg mener helt klart, at en sådan virksomhed skal drages til ansvar. Virksomheden skulle have råbt vagt i gevær, hvis der var noget kommunen kunne have hjulpet med, og virksomheden havde haft en mistanke om, at der var noget med kloakeringsforholdene. Nu står vi der alle, når skaden er sket, og er kede af det og en lille smule vrede over det, der er sket. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke har haft mulighed for som udvalg at kunne agere i det her.

Niclas Fick, Enhedslisten:
– Det er selvfølgelig vigtigt, at vi, der bor på Bornholm, kan leve dør om dør i tillid til, at alle forvalter deres ansvar, som de bør.

Der er ikke langt fra erhvervsvenlighed til, at den her erhvervsvenlighed selvfølgelig omhandler et ansvar for, at man som virksomhed har en beredskabsplan, når der sker en forurening, og at man også har et spildevandssystem ved sin produktion, som ikke kan være en belastende faktor.

Det er jo ikke de første to forureningssager fra mejeriet (Mejeriet blev i 2014 dømt for forurening af Bagge Å. red). Derfor er det jo en foruroligende adfærd, at man ikke går progressivt ind og siger: "Vores produktion afleder noget spildevand, og det skal vi selvfølgelig håndtere på bedst mulig vis." Det er jo en kynisme, som ikke holder her i 2021. Erhvervsvenlighed skal jo mødes af en meget seriøs ansvarstagen for den produktion, man har.

Det er meget vigtigt, at vi har mulighed for at forholde os til det, der sker, rent politisk. Også ud fra hvilke regler det er, man kan drive virksomhed ud fra, og hvilket tilsyn vi skal have med virksomhederne. Der skal være det rette tilsyn, så man ikke driver virksomhed på miljøets og naturens bekostning, men at man virkelig seriøst arbejder på at holde en fin balance i det, så det at drive et erhverv er foreneligt med også at have naboer, som ikke bliver generet af det.

Kim Jacobsen, Dansk Folkeparti:
– Det er oplagt, at vi nu kigger på samtlige forureningssager siden 2018 for at se, om der kunne være et bestemt mønster, så man måske kunne hanke op i nogle af dem, som måske kunne tænkes at have enten dårlig sikkerhed omkring deres spildevand eller et andet kedeligt mønster.

Omkring forureningen af Præstemosen er det tankevækkende, at vi har en så stor virksomhed, som ikke har styr på, hvordan de afleder deres spildevand. Det er dem, der har forvoldt den store skade, så selvfølgelig må de også betale for en genopretning.

Sagen om de to nødoverløb fra renseanlægget i Rønne

Den 4. juli 2020 og den 8. januar 2021 var Rønne Renseanlæg, ifølge dokumenter i sagen som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, tvunget til at foretage et såkaldt nødoverløb ud i Østersøen for at beskytte anlæggets biologi.

PH værdien i det spildevand, der strømmede til anlægget, var for høj og dermed en trussel mod de mikroorganismer og bakterier, der tager sig af den biologiske rensning.

245 kubikmeter urenset spildevand

I juli måtte renseanlægget af nød udlede 245 kubikmeter urenset spildevand i Østersøen.

Dette faldt sammen med, at andelsmejeriet udledte 146 kubikmeter spildevand til renseanlægget via de offentlige kloakker.

Vurderingen hos Bornholms Forsyning og regionskommunen var, at det stærkt basiske og meget næringsrige spildevand kom fra Bornholms Andelsmejeri, og det mener man at kunne dokumentere.

En høj pH-værdi målt i spildevandet ved mejeriets spildevandsudløb harmonerede med pH-tallet ved indløbet i renseanlægget - sammenlignet med den tid, det tager spildevand at løbe fra Klemensker til Rønne, lød vurderingen fra Bornholms Forsyning til regionskommunens spildevandsmyndighed.

Udledning af 469 kubikmeter spildevand

Den 8. januar i år var renseanlægget igen tvunget til at foretage et nødoverløb på grund af spildevand med for høj pH.

Denne gang måtte 469 kubikmeter urenset spildevand som en nødløsning lukkes ud Østersøen.

Op til dette nødoverløb havde Bornholms Forsyning registeret, at mejeriet havde tilført 449,5 kubikmeter spildevand til renseanlægget.

Også her er det regionskommunens vurdering, at spildevandet må stamme fra mejeriet.

Politisag

Det har ikke været muligt for Bornholms Tidende at få yderligere oplysninger om disse sager, da en del dokumenter er undtaget den aktindsigt, som avisen har fået.

Ifølge hvad Michael Brandt-Bernbom, chef for kommunens Center for Miljø, tidligere har oplyst til avisen, indgår nødoverløbs-sagen den 4. juli 2020 i regionskommunens politianmeldelse af mejeriet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven.