Mejeriets direktør: 'Vi arbejder hårdt på at undgå forureninger i fremtiden'

Mejeriets direktør: 'Vi arbejder hårdt på at undgå forureninger i fremtiden'
Direktør Per Olesen, Bornholms Andelsmejeri. Arkivfoto: Berit Hvassum
Onsdag 13. januar 2021 • 11:16
Af:
lisbet-holst
Onsdag 13. januar 2021 • 11:16
MILJØ ”Mejeriet har igennem hele processen fulgt kommunens anvisninger og vi er kede af de forureninger, vi har været skyld i. Det er ikke mejeriets hensigt at lede urenset spildevand ud i naturen. Derfor arbejder vi hårdt på at undgå dette i fremtiden.” Det skriver direktør Per Olesen, Bornholms Andelsmejeri i Klemensker i en kommentar til Bornholms Tidende. Den 3. november 2020 skete der en omfattende forurening med spildevand fra mejeriet af Præstemosen i Klemensker og det omkringliggende vandsystem. Forureningsepisoden er ikke den eneste. Omkring to måneder før, den 27. august sidste år, har regionskommunen registreret en anmeldelse om et udslip fra mejeriet, der havde forurenet vandløbsstrækningen i Præsteskoven. Begge forureningssager indgår i Bornholms Regionskommunes politianmeldelse af mejeriet. Ifølge Per Olesen skete der den 26. august kun en mindre forurening af regnvandssøen bag det tidligere BAF. Han ønsker ikke at kommentere på, om forureningen, som anført i regionskommunens registrering af anmeldelsen, via regnvandsafløbet fra mejeriet bredte sig til vandløbet i Præsteskoven. Her har overfladevand fra mejeriet sit udløb via et rørsystem. Blokering af rørledning Per Olesen skriver i sin kommentar om forureningen i august: ”Vi havde den 26. august 2020 besøg af kommunens miljøvagt, da der var anmeldt en mindre forurening af søen bag den tidligere BAF-bygning. Forureningen skyldtes en delvis blokering af rørledningen på grund af en sten, der var faldet af brøndkraven. Denne sten blev fjernet, mens miljøvagten var til stede, hvorefter ledningen blev spulet og filmet. Efter aftale med miljøvagten satte mejeriet en prop i overfladevandledningen, for at undgå yderligere forurening. Det blev vurderet at vandstanden i brønden kun steg periodisk og primært ved større nedbørsmængder. Det blev konstateret ved filmning at ledningen var intakt og i god stand og at ledningen efter fjernelse af stenen trak normalt igen. Derfor blev proppen til overfladevand fjernet den 31. august 2020 og mejeriet indførte månedlig kontrol af kloakbrøndene for at undgå gentagelser. Dette blev meddelt kommunen samme dag. På trods af de indførte månedlige kontroller, skete der, som bekendt, desværre endnu en forurening i november 2020,” skriver Per Olesen. Nyt procesanlæg og højere flow Direktøren fortsætter: ”Mejeriet har i sommeren 2020 installeret et nyt procesanlæg i produktionen. Dette har medført et periodisk højere flow af processpildevand, hvorved kloakbrønden er blevet eroderet og nogle sten har løsnet sig og er faldet ned i bunden af brønden. For at undgå at dette sker igen har mejeriet foret brønden med rustfri stål, således at processpildevandet ikke længere er i kontakt med betonkraven. Mejeriet har igennem hele processen fulgt kommunens anvisninger og vi er kede af de forureninger, vi har været skyld i. Det er ikke mejeriets hensigt at lede urenset spildevand ud i naturen. Derfor arbejder vi hårdt på at undgå dette i fremtiden.”. Vandløbet i Præsteskoven? Forureningen i august – og kommunens omtale af sagen – omhandler ikke søen bag BAF, men vandløbsstrækningen på matrikel 4a i Klemensker, det vil sige Præsteskoven. Har dette en sammenhæng med den episode, du omtaler? Jeg kan tilføje, at forureningen på matrikel 4a i Klemensker ifølge regionskommunen indgår i politianmeldelsen af mejeriet – episoden er meldt til kommunen 27. august 2020. "Overfladevandet fra mejeriet har tilløb til søen bag tidligere BAF-bygning. Derfra ledes det videre i et rørsystem til vandløbsstrækningen på matrikel 4a. Mejeriet ønsker ikke at kommentere på verserende politianmeldelse,” lyder svaret fra direktør Per Olesen, Bornholms Andelsmejeri.

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT