Dagligvarekoncernen offentliggør nu navn og adresser på de butikker, der i løbet af de næste år hurtigt skal kunne omdannes til beredskabsbutikker med nødstrømsløsninger, offline-betalinger og større lagerbeholdninger af udvalgte varer.
Alle butikker skal desuden opbygge et nødlager med de mest essentielle dagligvarer.
Og Bornholms beredskabsbutik bliver Netto ved Vibegård i Rønne.
-Vi er nået i mål med at dække landkortet, således 80% af befolkningen kan nå vores butikker indenfor 50 kilometer. Nu begynder arbejdet med at klargøre butikkerne, og i det nye år har vi de første to butikker klar, som vi vil trykteste for at tage de bedste erfaringer med videre, udtaler administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh, i en pressemeddelelse.