Du har måske allerede bemærket, at den ene vejbane mellem Zahrtmanns Runddel og rundkørslen ved Zahrtmannsvej og Søndre Alle i Rønne er spærret af.
Det skyldes, at brønddækslerne i vejen skal udskiftes, så de er bedre rustet mod den tunge trafik. Det fortæller ingeniør i driftsplanlægningen i Vej og Park, Carsten Pedersen, til TV2 Bornholm.
Han oplyser samtidig til tv-stationen, at man i næste uge flytter over i den modsatte vejbane, og alt efter vejret må den ene vejbane forventes at være spærret indtil jul.