Dermed ikke sagt, at den nye kommunalbestyrelse overtager en kommune i topform, for det gør den så langt fra. Vi går nogle hårde år i møde, og som det tidligere har været beskrevet, har politikerne bag dette års budget skubbet nogle store sparekrav foran sig. Det betyder, at de nyvalgte politikere skal træffe en række upopulære beslutninger i deres første tid i bornholmsk politik – formentlig også inden for de poster, hvor der kan spares store penge; det er altså på skolerne, i dagtilbuddene og hos de ældre.
Dét er ikke taget af bordet, fordi kommunens økonomi ser bedre ud end ventet. Driften er stadig i minus, og de store underskud i de kommende overslagsår er ikke tryllet væk af en midlertidig forbedring i kommunekassen. Desværre.
Vi kan som altid håbe på særtilskud. På en god udligningsreform. Og på politiske mirakler. Men vi kan i dén grad også håbe, at vi har valgt nogle politikere, som er klar. Klar til for alvor at tage fat dér, hvor den afgående kommunalbestyrelse ikke gjorde – om roden af problemerne. Det skal siges højt, hvad det koster at drive Bornholm, og der skal prioriteres.
Igen; vi er ikke i frit fald, og tak for det. Men vi er bestemt heller ikke i balance. Derfor er vi nødt til at forberede os på, at de beslutninger, som kommer til at gøre endnu mere ondt, er på vej.