Tidligere klemenskerpræst fylder rundt

Tidligere klemenskerpræst fylder rundt
Ingelise og Regin Benner var i 10 år præstepar i Klemensker. Arkivfoto
NOTITS | Fredag 6. januar 2023 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | Fredag 6. januar 2023 • 05:30

Regin Benner, tidligere sognepræst i Klemensker, fylder 70 år onsdag den 11. januar. Det oplyser Kristeligt Dagblad.

Præsteparret Ingelise og Regin Benner kom til Bornholm i 1981, hvor jobbet i Klemensker Sogn var Regin Benners første embede, efter at han var blevet teologisk kandidat fra Aarhus Universitet.

Regin Benner var præst i Klemensker i 10 år og erklærede ved sin afrejse i 1991: "Det bliver svært at rejse fra Klemensker, hvor vi har været meget glade for at være. Og det vil altid være det første embede, man husker bedst".

Ingelise og Regin Benner rejste fra Bornholm til Nigeria i Vestafrika, hvor Regin Benner blev lærer på en akademisk præsteuddannelse, som udsendt fra Sudanmissionen. Regin Benner blev senere lærer på en præsteskole i Cameroun.

Parret oplevede undervejs både bombetrusler, terror og ebola, som vanskeliggjorde livet for de danske missionærer, men der skulle gå 24 et halvt år, inden Ingelise og Regin Benner i 2016 vendte hjem til Danmark og bosatte sig i Jylland.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT