Har du været ude i nogle alvorlige storme?
– Det har jeg været. Og det var også det, der gjorde, at jeg valgte at stoppe. Også selv om vi fik større og bedre skibe, så blev vejret mere og mere ekstremt. Med de nye skibe har man seks dage til Grønland, men med nogle af de andre skibe kunne det tage 14 dage, og så prøv tænk dig at køre i rutchebane 24/7 gange to med 40-50 grader til hver side i løbet af to minutter. Til gengæld havde jeg også 18 år som hovmester på kystpassagererskibene, hvor vi havde 250 gæster op og ned langs kysten om sommeren. Det var fantastisk. Når stor-isen kom ned om sommeren, lå vi og sejlede i is konstant.
Hvad laver man helt konkret som hovmester?
– Man sørger for alt, hvad der tæller husholdning, spisning og proviant, det hele. Det er nemmere at sige hushovmester.