– Vi fik at vide, at det var terminalt. Vi var inde og sige farvel, hele familien. Men så vendte det lige pludselig, og så vågnede han op, siger Bente Thorborg, der er lige dele mærket af den svære tid, lige dele taknemmelig over, at hendes mand gennem 56 år kom ud på den anden side.
Og nu fylder Karsten Thorborg 80 år. Fødelsdagen fejres med den nærmeste familie hos datteren Solveig Thorborg,. Hun flyttede for to år siden ind i den selvsamme forstanderbolig, som hendes forældre boede i, da hun var ung.
Fødselaren har det godt igen, og sender mange tanker til personalet på Sønderbo, hvor han gik til genoptræning i seks uger. Deres indsats – kombineret med hans egen – betyder, at han i dag kan gå ture med hunden og i det hele taget glemme, hvor syg han har været.