Inden søndag: Bøn i Jesu navn

Bøn i Jesu navn - Vi kan ikke klare os alene i vores liv, stå alene – derfor beder vi!

(Prædiketeksten til søndag 25. maj, 5. søndag efter påske, er: Johannesevangeliet kap. 16,23b-28).

Bøn i Jesu navn - Vi kan ikke klare os alene i vores liv, stå alene – derfor beder vi!

Vi har brug for andre mennesker - både til konkret hjælp og til fællesskab; til at give os indhold i livet og give os mod til at leve videre.

Erkendelse

Og mange gange går vi også – helt naturligt – til Gud med vores mangler og behov. Og går til ham med vores bekymringer og sorg. Og jo, også med vores tak!

Bøn hører sammen med, at vi erkender, at vi ofte befinder os i en mangelsituation – på forskellige områder af livet – og at vi ikke som mennesker er i stand til helt at få livet til at lykkes og bare blive godt.

Den kristne kirke er sig også bevidst, at det ikke er den, i sig selv, der er kilden til livet. Tværtimod mødes vi i kirken for at søge Gud som livets kilde - søge hans tilgivelse og barmhjertighed - og hans sandhed og lys over livet. Og derfor er gudstjenesten også indrammet af bøn og med bønner undervejs.

Evngelieteksten

I evangelieteksten til på søndag taler Jesus om bøn. Det er fra den samtale, han havde med sine disciple, aftenen før han blev korsfæstet og døde. Og Jesus fortæller disciplene noget om den helt særlige situation, som de vil komme til at leve i resten af deres liv i den her tilværelse. Efter Jesu død og opstandelse. Det er den tid, vi lever i nu. Det er kirkens tid.

Og så siger han de ord, som kan være svære lige at forstå: ” Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det”.

At bede i Jesu navn?

Hvad vil det sige at bede i Jesu navn?

Det er ikke en besværgelse, som vi kan begynde at styre virkeligheden med. Bøn er ikke magi. Og at tro på Gud – og at håbe på ham, bede til ham, det medfører ikke, at vi begynder at kunne kontrollere tilværelsen, som om vi var Gud. Men det åbner til et liv med ham, der har skabt alt. Som har givet os livet. Og som ved, hvad der er godt for os – og også har omsorg for os.

Og bøn – i tro og i håb – gør, at vi begynder at få øjnene op for det Guds rige, som Jesus er kommet med til verden. Og vi bliver sporet ind på, hvad det er for en vej, vi kan gå med ham i livet.

Bøn fjerner ikke modgang

Det, som Jesus siger om bøn i hans navn, drejer sig altså ikke om, at man bare kan bede sig fri for al modgang. Det ses jo også klart både af Jesu og hans disciples liv.

Vi kan ikke bede os fri af vores menneskelige vilkår, men vi opfordres alligevel til at bede om alt, der ligger os på hjerte; som det siges i Filipperbrevet 4, 6-7: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”.

Midt i den tilværelse, der kan være mørk, er der brudt et lys, en fred, frem, som Jesu disciple skulle få del i: Det guddommelige og åndelige liv. Som Guds Ånd bringer til os ved Guds ord. Og som vi må leve i – i troen på Gud og i tilliden til ham.

Vi får del i det guddommelige liv

Det liv får vi som mennesker del i ved at bede i Jesu navn! Det vil sige: Bede på grundlag af, hvem Jesus han er efter sin død og sin opstandelse: Som ham, der har overvundet skylden blandt os mennesker og endda overvundet døden! Og som er barmhjertig mod os – også selvom det kan være vores egne fejl, der har bragt os i en svær situation.

Bøn er vores personlige relation til Gud, skaberen. Luther siger om den anden bøn i Fadervor ”Komme dit rige”: Guds rige kommer nok af sig selv uden vores bøn, men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os.

Hvordan sker det? Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi gennem hans nåde tror hans hellige ord og lever i gudstro, her i tiden og siden i evigheden. (Fra Luthers lille Katekismus, Den Danske Salmebog s. 969).

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift skriver en klumme. Skribenterne står helt frit i valg af emne og udtryksform.