Derfor får du ikke del i Beof-millioner

I 2024 endte Bornholms Energi og Forsyning (Beof) med overskud på 72 millioner kroner. Men pengene kan ikke bare leveres tilbage i lommerne på borgerne – og størstedelen af pengene kommer heller ikke fra borgerne.

I løbet af de seneste år har Bornholms Energi og Forsyning tjent ganske mange penge.

Det gjorde de også i 2024, hvor det blev til et overskud på lidt over 72 millioner kroner. Langt største delen af overskuddet, 65 millioner kroner, kommer dog fra såkaldt finansielle poster.

I det her tilfælde er det hovedsageligt aktier og obligationer, som Beof har investeret i, der driver overskuddet.

– Det er dog en urealiseret gevinst, så det er ikke penge, der er endt i pengekassen hos os, fortæller økonomidirektør i Beof, Jonas Krøier Hansen.

– Det kommer fra et godt 2024 for os på det marked, hvor vi så i det første måneder af 2025 også har mærket den effekt og dyk, som Trump har sendt markederne ud i. Det har rettet sig lidt til igen, som man også har set andre steder.

Det var lidt tilbage i tiden, at bestyrelsen og direktionen satte sig sammen og besluttede sig for en investeringsstrategi. Dengang var der negative renter, og derfor skulle alle pengene ikke stå på en konti og blive mindre værd.

– Sammen fik et udvalg lavet et balanceret investeringsmandat, der satte en risikoprofil. Og det skulle over tid forhåbentlig vinde mest, og når det går godt, har vi rigtig mange penge i overskud, uden at det er penge, der ligger i pengekasse.

– Vi kunne godt have valgt, at overskuddet skulle ud, men vi har valgt, at de skal bevares over tid, for at vi ikke skal tage stilling til, hvornår det er godt eller skidt på markederne. De skal bevares, indtil vi har de rigtige anlægsprojekter, så vi kan tage penge fra vores finansielle investeringer og bruge på anlægsinvesteringer, siger økonomidirektøren.

Forstå konstruktionen i Beof

For at forstå, hvorfor pengene ikke også bare kan komme tilbage i hænderne på de mange bornholmere – faktisk alle – der har noget at gøre med Beof, skal man også kende konstruktionen.

Tilbage i 2016 fusionerede forskellige forsyningsselskaber og endte med at danne Bornholm Energi- og Forsyning.

Her var der dengang Bornholms Forsyning og Østkraft, som begge var kommunalt ejede – egentlig ligesom Beof er i dag. I løbet af 2010’erne blev der ændret i lovene, som muliggjorde en koncerndannelse, som man i dag kender som Beof.

Derfor er der seks datterselskaber under Beof, som drives kommercielt eller efter et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip.

Selskaberne Bornholms Vand A/S, Bornholms Spildevand A/S og Bornholms Varme A/S drives efter hvile-i-sig selv princippet, hvilket betyder, at de økonomisk skal balancere. Hvis de tjener penge, skal de betale pengene tilbage til kunderne – og omvendt, hvis de taber penge, skal de opkræve flere penge.

Modsat drives Bornholms Energi A/S, Bornholms El-Produktion A/S og Bornholms Vedvarende Energi A/S på kommercielle vilkår, hvilket betyder, at de godt må tjene penge.

– I selskaberne, der ikke må tjene penge, er det jo et monopol. Man kan ikke vælge andre, som skal håndtere sit spildevand. Der skal vi sammenlignes med andre lignende selskaber for at sikre, at prisen er konkurrencedygtig, fortæller Jonas Krøier Hansen.

– Tanken med sammenlægningen har været at styrke selskaberne. Man kunne måske spare noget administration ved ikke at skulle have to koncerner. Samtidig er der også kompetencer på tværs af koncernen, som man kan drage nytte af.

Både økonomidirektøren og den administrerende direktør erkender også, at konstruktionen er svær at forstå – og de kan have svært ved at forklare bornholmerne det.

– Men vi er i selskaberne også underlagt forskellige ministerier og tilsyn, hvor der er forskellige, der laver lovene for os. Det gør også, at det er svært at forklare simpelt. Men det er også derfor, at der er forskellige selskaber, når de drives efter en forskellig lovgivning på områderne, siger Jonas Krøier.

Stor pengekasse

Men selvom end del af pengene på kistebunden er bundet op i investeringer, er der stadig penge at rutte med hos Beof.

Der er dog også andre årsager til, hvorfor pengene ikke bare kan bruges til at sænke priserne for bornholmerne.

For det første må de ikke gøre det i virksomhederne, der økonomisk skal hvile-i-sig selv. Her skal udgifter og indtægter matche – og der må ikke bare tilføres penge for, at det går op.

Men det må man i teorien godt i de kommercielle virksomheder, siger Claus Andersen, administrerende direktør hos Beof. Det er bare ikke muligt i praksis.

– Nu er vi jo kommunalt ejet, og fordi de er vores ejere, må vi ikke tage penge og putte ind i selskabet med det formål at give lavere priser. Så vil vi tage offentlige penge og konkurrere på et kommercielt marked. Det vil vi i hvert fald kunne blive anklaget for af andre private elhandlere, der kunne sige, at det er konkurrenceforvridende, fortæller Claus Andersen og fortsætter:

– Vi kunne også betale udbytte til kommunen for af vores overskud, men i så fald ville bloktilskudet, som kommunen får, falde. På den må sender man penge væk fra øen. Derfor er rationalet, at det er bedre at holde dem i selskabet og finde ud af, hvordan vi kan skabe værdi af pengene på Bornholm.

Hvordan skaber de værdi?

I det store regnskab for koncernen på hele 100 sider, er der også en frase, som tilknytter sig tili at holde pengene på Bornholm.

"Og når det går godt for os, så er det også godt nyt for Bornholm og bornholmerne", skriver Beof. Men hvorfor er det lige, at det kommer Bornholm til gavn, når Beof er sund?

Her kommer Claus Andersen med en række punkter, som de selv har defineret for det.

Her nævnes en billig og sikker forsyning, mere og mere grøn energi gennem bæredygtige forsyningsarter, skabe attraktive arbejdspladser, bidrage til vækst og udvikling, engagerere sig i klimasikringsprojekter og at spille Bornholm, kommunen/ejeren god ved at bidrage med den viden, som Beof sidder inde med.

– Der tror vi, at vi også har en værdi. Og det kan blive hurtigt blive lidt vagt, hvis man ikke bliver konkret, erkender Claus Andersen, der forsøger at komme med et eksempel.

– Eksemplet viser lidt af det, vi kan, når vi har musklerne og pengene til at investere. Vi har nogle elkedler i Østerlars, som også er en nødforsyning. Nu stod de der i forvejen, men vi kunne også selv have investeret i dem, fordi vi har musklerne til det. Vi er begyndt at byde ind med dem for at understøtte elnettet, da der i takt med, at der kommer mere vind og sol, så svinger mængden af mere. Med kedlen kan man få nogle penge for at stabilisere elnettet. Her har vi fem dage i maj fået besked på at tænde dem så mange gange, at vi har produceret ni megawatt varmt vand på kedlerne, som ellers ville blive produceret på halm. Det skulle vi selv have betalt 2600 kroner for, men det har vi i stedet fået 32.000 kroner fra Energinet for. Ganger man det op, er det et potentiale for at spare forbrugerne for mange penge på varmen.