Efter mange hårde indsatser var Bornholms Højskole i 1999 i godt gænge. Skolen søgte en friluftslærer, og den stilling søgte og fik jeg. Her startede jeg således et seksårigt samarbejde med Karsten-og-Bente. Jeg husker denne tid med stor glæde, og specielt de rammer som Karsten og Bente formåede at skabe på skolen, som muliggjorde, at jeg som lærer kunne udvikle mig, og så kursisterne fik det, de kom efter, og sandsynligvis mere til.
Det intellektuelle og akademiske overskud, som Karsten og Bente kunne præstere i samspil med en aldeles usnobbethed og med værdier om at alle er lige meget værd, var guld værd for mig og for højskolen i denne tid.
I 2005 efterlod Karsten en skole med overskud med en velkørende sommer- og vinterskole, og med en rutineret og samarbejdende medarbejdergruppe. I 2005 gjorde blandt andet en ændring af højskoleloven det klart, at der nu skulle endnu en 'pionertid' til, igen med hårdt arbejde og med nødvendige nyorienteringer. Her mente Karsten, at det var på tide at overlade stafetten til yngre kræfter efter 23 år i højskoleverdenen, heraf 17 som forstander. Karsten gik således på pension i 2005, men fortsatte i bestyrelsen for skolen i en del år. Både Karsten og Bente var i en årrække ligeledes engageret som guider ved Team Bornholm.
Karsten og Bente nyder nu deres otium i deres hus i Aakirkeby sammen med deres fjerde hund, som giver dem mange glæder og mange gåture. Tillykke på dagen.