Truslen mod S kommer ikke fra de blå

POLITISK ANALYSE: Et halvt år før valget gør Venstre og Konservative ingen synlig modstand mod, at Socialdemokratiet kan vinde borgmesterposten tilbage. For S består den største trussel i, at de bornholmske vælgere reagerer i trods, selvom knapt nok nogen har bedt dem om at gøre det.

Med nu lidt mindre end et halvt år til valget ser det meget gunstigt ud for Socialdemokratiet.

Det er der flere grunde til. Hele ni mandater i TV2/ Bornholms måling sidst i februar er ret beset ikke en gang den, der vejer tungest.

De seneste tre et halvt år fortæller mere. For selvom Socialdemokratiet i det meste af perioden har været nede på kun tre mandater, har det længe været tæt på umuligt at etablere et flertal i kommunalbestyrelsen, hvis de tre socialdemokrater ikke er med.

Selv hvis de ni mandater ikke holder ved valget, selv hvis det kun bliver til seks, vil den situation være den samme. Nu bare dobbelt så stærkt.

Også en anden situation vil sandsynligvis være den samme som i dag efter valget. Nemlig den, der handler om, at det er meget svært for de borgerlige partier at blive enige om synderligt meget.

Den nuværende kommunalbestyrelse har faktisk borgerligt flertal. Med 12 mandater mod 11 kan flertallet ikke blive mindre. Men det er der.

Det borgerlige flertal er bare ikke blevet brugt. Eller jo, det er det. Men kun i to sager på tre et halvt år. Og begge gange lignede det et tilfælde i den lange, lange række af mere eller mindre tilfældige flertal, der har kendetegnet Jacob Trøsts borgmesterperiode.

Hvor blå er de blå?

Det blå Bornholm spænder allerede i dag fra Moderaterne og Kristendemokraterne i den ene side – til Dansk Folkeparti i den anden. Efter valget kan man måske også lægge Danmarks Demokraterne til.

Det er nogle ret forskellige måder at være borgerlig på. Dårlig personlig kemi mellem flere af hovedpersonerne har kun gjort det sværere endnu. Også derfor har Jacob Trøst aldrig gjort noget forsøg på at samle det borgerlige flertal, der findes. I det mindste på papiret.

Hvis Liberal Alliance lykkes med at finde en kandidat, vil der med Søren Schow og Heidi Burgedahls nyligt annoncerede borgerliste Bornholm 360 stille otte blå partier og lister op ved valget.

Mange blå stemmer kan gå tabt på den konto. Og den mest effektive måde at undgå det på, nemlig ét stort blåt valgforbund, har i praksis været dødfødt fra start.

For borgerlige vælgere ender det nu i bedste fald med de tre valgforbund, der vil findes, hvis tiloversblevne Venstre får sig en aftale med Liberal Alliance – og med Søren Schow. Og så er vi tilbage ved de personlige modsætninger.

Hvis Anne Thomas (S) ikke skal blive borgmester, er den første forudsætning, at valget skal give blåt flertal. Og flertallet i TV2/ Bornholms februar-måling var ikke bare rødt – det var rødt med 13 mandater mod 10.

Nuvel da, det kan vendes. Det er ikke umuligt. Men selv hvis valget skulle give et blåt flertal, er vi tilbage ved, hvor umuligt det har været at bruge et faktisk blåt flertal i Jacob Trøsts borgmesterperiode.

Kun Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne ønsker blå blokpolitik. Konservative og Kristendemokraterne gør det mest udtalt ikke. Bornholm 360 går også til valg på bredt samarbejde. Hvor Venstre står er mere uldent, men det er uden betydning, for der vil ikke stå 12 blå mandater bag en blå blokpolitik.

Og hvor borgerlige er de blå partier over hovedet? Dansk Folkeparti, erklæret fortaler for en blå blokpolitik, går til valg på at forsvare den bløde velfærd: Skolerne, børnehusene og særligt ældreplejen. "Kernevelfærd" som René Danielsson (DF) siger, af og til bare forkortet til "kernen". Socialdemokratiets gamle statsministre ville have nikket og klappet, dem alle fra Hedtoft til Anker.

Og Christian Froberg Dahl (K) vil føre socialpolitik. Hans hidtil skarpeste blandt kun meget, meget få politiske markeringer handler om de op imod 300 bornholmske børn, der lever under fattigdomsgrænsen. De trods alt lidt mindre sjældne markeringer fra Frederik Tolstrup (V) har mest handlet om skolerne og om arbejdsmiljøet for kommunens personale.

Hvor er kravet om lavere skat? Det taler ingen borgerlige for, fordi en mærkbart lavere skat kun er mulig, hvis man decideret massakrerer en allerede udfordret velfærd. Og taler nogen for virkelig at løfte det bornholmske erhvervsliv? Er de enige om Energiø Bornholm? Er de enige om et alternativ til Energiø Bornholm?

Nej, nej og nej. Hvis man ønsker sig et klassisk borgerligt styret Bornholm, skal man have både lup og tættekam i brug, når man står med stemmesedlen i november. Og selv da vil man muligvis ingenting finde.

S har bygget fra bunden

Hvor svært de blå partier har gjort det svært for sig selv, er den største årsag til, at Anne Thomas (S) er storfavorit til at blive borgmester. Og ikke kun fordi Christian Froberg Dahl (K) kom tæt på at frasige sig selv og Konservative posten på forhånd. Eller at også Frederik Tolstrup (V) har prøvet at tale forventningerne ned.

Mere upåagtet brugte Socialdemokratiet sit sviende valgnederlag til noget, der peger fremad. S reagerede ved at udvikle ny politik helt fra bunden. Som Alternativet og senere Lars Løkke Rasmussen gjorde det med politiske værksteder, der også var åbne for ikke-medlemmer.

Slutresultatet kommer inden længe. Bulletinerne fra de indre linjer i Socialdemokratiet handler om et valgprogram, der bliver mere end almindeligt gennemarbejdet. Som går i langt flere detaljer, end man plejer at se det. Og skærer helt igennem den lyserøde flødeskum af gode hensigter uden penge eller tilknyttet plan, som valgprogrammer plejer at være.

S-programmet kan vise sig at skuffe, men igen: Det er Socialdemokratiet selv, der på forhånd stiller den her pakke i udsigt.

Hvordan programmet end bliver, fik Socialdemokratiet også stillet en meget stærk liste op i marts. Nummer 2 til 6 for Socialdemokratiet bliver Kasper Flygare. Ingrid Funch Jørgensen. Mads Randbøll Wolff. Ann Rubæk Nielsen – og Christian Faurholdt Jeppesen.

Det er på samme tid kendte folk, erfarne folk – og helt nye ansigter i bornholmsk politik. Med ret forskellige profiler, forskellig erfaring og viden på et ret højt niveau, appel til helt forskellige typer af vælgere. Først efter de fem kommer dagens tre personer store S-gruppe.

Pænt langt ind i de borgerliges rækker blev Socialdemokratiets kandidathold taget imod med en respekt, der grænsede til skræk og ærefrygt.

Hvis man skal være djævelens advokat, var Socialdemokratiets liste også stærk ved sidste valg. Spidskandidaten var bare ikke, og valgkampen gik fra ende til anden Socialdemokratiet imod.

En del af det kan strengt taget gentage sig. Men modsat Thomas Thors går Anne Thomas ikke til valg som siddende borgmester, og hun vil ikke have noget upopulært budget at forsvare.

Ikke mange har et valg

Hvad da på valgaftenen? Det kommer selvfølgelig an på resultatet. Men med bare syv mandater til Socialdemokratiet bør borgmesterposten ikke kunne glippe. Det svarer til cirka 30 procent af stemmerne. Et helt normalt resultat på Bornholm for Socialdemokratiet, der også har været væsentligt højere end det.

Syv mandater eller mere vil stille Socialdemokratiet enormt favorabelt. I en situation, hvor man kan forhandle til både højre og venstre. Om nødvendigt spille højre og venstre ud mod hinanden. Det bliver sandsynligvis ikke en gang nødvendigt.

Til partierne til venstre for Socialdemokratiet plejer der at være fire, måske fem mandater tilsammen: Til Enhedslisten, SF og måske Fælleslisten og Alternativet.

Morten Riis (EL) og Andreas Grosbøll (SF) kan ikke lide at høre det. Måske vil de ligefrem afvise det. Men vil de have andet valg end at gå med Socialdemokratiet? Eller har Morten Riis virkelig mod på at pege på en borgerlig borgmester igen? Han er ikke tilfreds med udkommet af, at han gjorde det for fire år siden. Har han luft til at gøre det igen?

Og fra den anden side er der også et pres. For giver valget rødt flertal, vil mindst to blå partier få meget, meget travlt med at komme i kontakt med Socialdemokratiet: Konservative og Kristendemokraterne, måske også Moderaterne og Venstre.

Nogle blandt dem vil sætte i det samme 100 meter løb for at komme ind til Socialdemokratiet, som Venstre-folkene Steen Colberg Jensen og Torben Blem Kofoed satte i ved valget for 16 år siden, da Venstre første gang gjorde Winni Grosbøll (S) til borgmester.

For deres alternativ vil være en ren rød konstituering, der kun vil efterlade krummer og smuler til de borgerlige partier.

Vi har travlt. Eller hvad?

Det er næsten som om, at nogle står på løbebanen allerede. For kæmper de borgerlige partier? Det er meget svært at se hos i hvert fald Venstre og Konservative.

Hos Venstre går det trægt med at skrive valgprogram. Og Frederik Tolstrup er stille for det meste. Fra Venstre er kampen, krudtet og debatten i snart længere tid kommet fra unge Sebastian Bærnthsen. Fra Venstres nummer 3 langt mere end fra nummer 1.

Endnu mere sløret står Konservative. Der skulle ellers fart på, da Christian Froberg Dahl blev kåret til spidskandidat den 11. december. For hvorfor var det nu nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling kun godt en måned før den ordinære, der normalt ville opstille hele den konservative liste?

– I forhold til valgkampen kører toget allerede nu. Vi ville være i et tomrum i halvanden måned, hvis vi ikke havde en spidskandidat til at deltage i den. Jeg har ikke kunnet deltage i den, forklarede Christian Froberg Dahl selv de to generalforsamlinger helt tæt på hinanden.

Siden da har Froberg postet 69 opslag på Facebook: 22 om forretningerne Hos Casper og Ekkodalshuset. 21 private af forskellig karakter. 17 om fodbold, heraf 16 om Brøndby IF. Fire om fugleliv, hvor både vipstjert, halemejse, svale og stær er blevet smukt registreret på fotos.

Og endelig fem om bornholmsk politik – heraf ingen med udspil, der så meget som antyder nogen konservativ plan eller retning.

For Socialdemokratiet kommer faren og modspillet ikke fra Konservative, ikke fra Venstre. Kommer det fra nogen, vil det ske uventet, uden varsel.

I så fald vil modspillet komme fra de bornholmske vælgere. Og i så fald som en trodsreaktion på selve valgdagen. Hvis tilstrækkeligt mange tænker, at "Så let skal det heller ikke gå". "Så store skal de heller ikke være".

Først her er det farligt for Socialdemokratiet. Medmindre nogle blå får hovedet ud af stærekassen i en fart.