Et stort skridt, der kan komme kunderne til gode

En ny teknologisk opfindelse har både stor betydning for arbejdsglæden hos maskinmestrene – men også økonomisk for Beof.

Inde i den store rum hos Beof, hvor store dele af forsyningen bliver styret, sidder maskinmestrene på skift på vagt.

Her er der nok at lave – både af planlagte opgaver, men også af opgaver der kommer ind fra højre.

En af de planlagte opgaver har længe været, at de inden klokken 12 skulle skrive i et skema, hvor meget strøm deres vindmøller ville producere dagen efter. Det skulle gøres for 12 vindmøller, og der skulle skrives ind for hver af vindmøllerne, hvor meget de ville producere hver time.

– Hvis du siger, at du vil lave to megawatt, men du nåede kun at lave én megawatt, så skal du købe det resterende for at erstatte det. Så derfor er det ret vigtigt, at man rammer rigtigt, siger Andreas Søgaard, hvor han viser på skærmen, at det på et givent tidspunkt kan koste 5000 kroner at købe.

Og det har virkelig trukket tænder ud på maskinmestrene, når de op til 36 timer inden skulle vide det.

– Maskinmestrene er jo selvfølgelig ikke meteorologer, så det handlede jo om at gå ind på DMI og måske YR (det norske svar på DMI, red.) for at finde ud af, hvordan vinden bliver, fortæller Andreas Søgaard, der teamleder for data hos Beof.

Men der er også forskellige faktorer, som afgør, hvor meget strøm vindmøllerne kan producere – eksempelvis vindretning, som også kan skifte i løbet af dagen, ligesom at vindmøllerne er placeret forskellige steder på øen, hvor der kan være forskellige vindforhold.

Har lettet arbejdet

Konsekvenserne ved at tage fejl i prognoserne er store – det koster nemlig penge at ramme forkert.

Men igennem det seneste år har dataudviklerne med Andreas Søgaard i spidsen arbejdet intensivt på at lave en løsning, der gør det lettere for maskinmestrene samtidig med at den rammer mere rigtigt.

Og det værktøj er nu lanceret under navnet, Vind Assistent, og det har vist ganske lovende resultater fra begyndelsen.

Det har reduceret prognosefejlene med 40 procent med hjælp fra AI-modellen, vagtgåendemaskinmestre sparer 50 procent af tiden på planlægningen og driften af vindmøllerne, og maskinmestrenes medarbejdertilfredshed er gået fra -71 til +80.

Samtidig fører det i sidste ende til en bedre bundlinje. Værktøjet har endda vundet sølv og bronze i to kategorier til Danish Digital Awards, hvor Vind Assistent og Beof var nominerede i hele seks kategorier.

– Det har lettet mit arbejde meget, når alle de data, vi før skulle sidde og bearbejde selv og de input vi brugte, det har han (Andreas, red.) puttet ind i sin spillemaskine. Så i stedet for, at det er os, der sidder og jonglerer med det, gør det meget nemmere for os, fordi vi i forvejen har nogle deadlines, som skulle passes om formiddagen. Det hjælper det rigtig meget på, når vi også skal klare andre ting, som skal håndteres, fremfor at vi skal sidde og fedte med nogle regneark og melde det ind, siger maskinmester hos Beof John Johansen og fortsætter:

– Det er ikke lige det, der er det allerfedeste at bruge sit krudt på.

Det har også været et kæmpe arbejde, som Andreas Søgaard og resten af datateamet har leveret. Et par i teamet sad også en måned inde hos maskinmestrene for netop at få det tilpasset til arbejdsgangene og sikre, at det ville virke.

– Det har også været fedt, at det er noget, vi selv har fået mulighed for at bygge fra bunden i stedet for at skulle ud at købe det ved en stor leverandør, siger Andreas Søgaard.

Kan bredes ud

Men udviklingen er ikke stoppet – slet ikke endda.

– Man kan sige, at den dybe tallerken er opfundet nu, når vi har bygget en masse ting fra bunden og kan bygge gode løsninger ovenpå. Så vi starter jo også andre projekter op, da vi gerne vil lave prognoser for andre ting, eksempelvis fjernvarmen, hvor vi har fire fjernvarmenet og en håndfuld decentrale varmeværker ude på øen, siger Andreas Søgaard og fortsætter:

– Det er samme problematik. Man har et eller andet forbrug, som er drevet af, hvor meget folk bruger på radiatorerne, og hvor meget de bader. Jo mere præcist vi kan gætte det, jo mindre flis kan vi brænde af, jo længere kan vores rør leve, og jo mindre CO2 kan vi udlede ud i atmosfæren – og i sidste ende få mulighed for at sænke nogle af priserne for forbrugerne. Og vi kan overføre noget til en Varme-assistent eller Sol-assistent.

Brug for teknologien

Der er dog også nogle andre fordele ved at vide, hvor meget strøm man producerer, fortæller John Johansen.

Han peger på eksemplet fra Portugal og Spanien, hvor strømmen pludselig røg i store dele af de to lande.

– Det viser, hvor vigtigt elnettet er, og hvor ustabilt det kan være. Og det er ikke meget mere stabilt her, mener han.

– Derfor er det også vigtigt at kunne styre og vide, hvor meget man producerer. Det er nemt nok at sætte vindmøller op, men det er sværere at vide, hvor meget der kommer ud. Det hjælper Vind Assistent på. Samtidig kommer der jo også flere og flere solceller op – også hos private – hvor der også kommer meget strøm ud til elnettet. Det skal bare også kunne følge med til, hvor meget der produceres, og det ligner jo, at det har lidt længere udsigter at få udbygget, og det giver en flaskehals, når det ikke kan bære alt det strøm, der bliver produceret.

– Men ved man, hvor meget der nogenlunde kommer ud i elnettet, har man en bedre mulighed for at vide, hvornår man også skal slukke en vindmølle, for at der ikke kommer for meget ud på én gang – eller at sikre at selskabet taber penge på strømmen.

En del af løsningen på netop de to udfordringer kan kæmpestore batterier blive løsningen på – og naturligvis også Power-to-X, hvor man kan lave brint med strøm.

– Grundlæggende betyder bedre prognoser med Vind Assistent, at der er plads til mere vedvarende energi. Fordi alle de udsving, som der uundgåeligt er, kan vi planlægge efter. Og det betyder, at hvis vi kan lave præcis prognoser, så er der meget bedre vilkår for, at vi sætter batterier op, og vi sætter solceller op – at vi tør investere i det. Vi kan langt bedre styre dem sammen. Og i sidste ende, at det bliver fyret mindre flis og halm og mindre CO2 ud i atmosfæren.