En legende besøger Svaneke: At arbejde med familien er en gave

Et medlem af Danmarks mest musikalske familie kommer lørdag til Svanekegården, hvor organisten Anders Koppel giver koncert med cellisten Henrik Dam Thomsen. Næsten 60 år som musiker har også givet Anders Koppel mange minder fra Bornholm – for eksempel om dengang, hvor han sammen med Savage Rose skød genvej ude på landet og var centimeter fra at blive kørt ned af en mejetærsker.

Hvilken slags musik og oplevelse har publikum i vente på Svanekegården?

– Vi spiller en blanding af noget rytmisk og noget klassisk, noget jazz og en lille smule rock. Folk plejer at sige, at det er meget smukt og poetisk.

– Det bliver et møde mellem to musikere. Henrik Dam Thomsen og jeg har kendt hinanden i 25 år og arbejdet sammen om alt muligt, indtil vi så også dannede en duo for seks år siden. Jeg har skrevet det meste af musikken, men vi har udviklet den sammen.

– Instrumenteringen er meget speciel, for jeg spiller på mit gamle orgel fra "Dødens Triumf"-tiden i 1969-70, som jeg har turneret rundt med i hele mit musikerliv og brugt på alle mine plader. Henriks cello er fra 1690, så den er jo et klenodie, der er mange millioner kroner værd. Han har den cello, fordi han er solocellist i Radioens Symfoniorkester.

Du kan komponere og spille nærmest alle former for musik. Hvordan bærer du dig ad med at vælge, hvad du gerne vil lave lige nu?

– Jeg tænker ikke over det. Jeg sidder ved klaveret og lader tankerne strømme og får en idé, og det kan være alt muligt. Om det så bliver til en strygerkvartet eller et nummer til Henriks og min duo, ved jeg ikke. Men jeg modtager også bestillinger, og så komponerer jeg noget, der passer til det.

Næsten hele din slægt er musikere. Er det mest et pres eller mest en gave at være en Koppel? Eller er det begge dele?

– Jeg har aldrig følt det som et pres. Jeg tænker ikke, at jeg skal leve op til noget billede. Jeg vil gerne leve op til mine egne forventninger, og det gør jeg mit bedste for.

– Men vi er mange musikere i familien. To af mine børn, Benjamin og Marie Carmen, er også blevet musikere, og det er en gave på den måde, at jeg har mulighed for at arbejde sammen med min familie. Det har jeg gjort lige fra de var børn. Jeg har også et band sammen med min kone Ulla, hvor hun synger.

– Jeg tror heller ikke, at de yngre i familien oplever, at de skal leve op til noget bestemt. Benjamins ene datter er ved at blive dirigent, så hun går sine egne veje med det. Hans yngste datter bliver sangerinde, det er jeg fuldstændig overbevist om. Men hun går også sin egen vej, og det skal hun også gøre.

– Der ligger det i vores familie, at håndværk spiller en væsentlig rolle, og at man øver sig. Mine bedsteforældre var skræddere på begge sider, så der ligger også en rød tråd i det at være håndværkere: Det her med, at man giver sin kunnen og erfaring videre til sine børn er vidunderligt.

Hvilken oplevelse tænker du tilbage på som den største i din karriere?

– Det er et meget stort spørgsmål, som jeg ikke er sikker på, at jeg kan svare på. Alle de 36 år med Bazaar, hvor vi kørte land og rige rundt i vores Ford Transit. Det var ikke bare én ting, men et liv sammen.

– Det største er, at jeg har kunnet leve af det, som jeg elsker, fra jeg gik ud af skolen som 18-årig til i dag, hvor jeg er 77. Jeg har snart 60 års-jubilæum som musiker, og det har været ét langt højdepunkt, en perlerække af højdepunkter.

– Hver gang man har spillet en god koncert er fantastisk, og det er jo det, som man lever for som musiker.

Hvilket forhold har du til Bornholm?

– Jeg har haft mange fantastiske oplevelser på Bornholm. En meget trist oplevelse kom, da jeg skulle spille med Bazaar i Rønne i 2006. Lige før vi skulle gå på scenen, blev jeg ringet op af min kone, der fortalte, at min bror var død (Thomas Koppel, Savage Rose, red.). Det glemmer jeg aldrig.

– En anden gang var, da vi skulle spille med Savage Rose i Brændesgårdshaven. Vi var meget, meget for sent på den, så vi tog en genvej på en markvej over stok og sten. Vi kørte så op over en bakketop, og lige pludselig kommer der så en mejetærsker kørende lige mod os. Vores trommeslager Alex Riels bror, der kørte for os, fik lige akkurat kastet bilen udenom den.

– En anden gang gik jeg en tur lige syd for Rønne sammen med Flemming Quist Møller. Det var en fantastisk sommerdag, alt var vidunderligt, og så fandt vi et vildt æbletræ med de mest fantastiske æbler, som vi nogensinde havde smagt.

– Så det er mange forskelligartede ting, som jeg forbinder med Bornholm. Nu har jeg boet det samme sted i Valby siden 1981, og min nabo gennem alle de år er bornholmer, så på den måde har jeg også en forbindelse til Bornholm hver dag.

– Men jeg har aldrig før spillet på Svanekegården. Men jeg har hørt meget om stedet, så det glæder jeg mig meget til.

Hvad går din tid med, når du ikke beskæftiger dig med musik?

– Så følger jeg med i, hvad der foregår i tiden. Jeg laver også alle mulige ting sammen med min kone gennem 55 år. Vi hygger os gevaldigt. Og så har jeg også en hund, en meget hyggelig fyr, som der også går en masse tid med.

Anders Koppel

77 år, musiker med hammond-orgel som primært instrument.

Medlem af Savage Rose 1967-74, medlem af Bazaar 1976-2012 samt utallige andre samarbejder.

Komponist af over 90 værker til klassiske ensembler samt musik til mere end 150 film, 50 teaterstykker, otte balletter og tre musicals.

Modtager af adskillige hæderspriser, præmieret talrige gange af Statens Kunstfond. Modtog Kulturministeriets livsvarige ydelse 1998.

Gift med skuespiller Ulla Koppel, far til animatoren Sara Koppel, sangerinden Marie Carmen Koppel og saxofonisten Benjamin Koppel.

Bor i Valby.