Brevkassen: Spare Ivers kamp mod systemet

I anledning af Folkemødet genopstår brevkassen for en stund, som altid med brevkasseredaktør Lars Holmsted ved roret.

Kære Brevkasse

Kald mig bare en gammel nostalgiker, men jeg elsker lyden af klingende mønt. Pink Floyds gamle “Money” er min yndlingssang. Så det var noget af en forkrækkelse, da jeg opdagede, at de har fjernet min favorit kontantudbetalingsautomat midt i Allinge Apotek.

Vi er et marginaliseret og mistænkeliggjort mindretal, som er trængt helt op i et handlingslammet hjørne omringet af VISAkort og kryptovaluta. Politikerne taler om at forberede os på krig og elendighed, men hvad nytter det at have kælderen fyldt med dåsemakrel og Jakabov, når Dankort og alle de elektroniske bekvemmeligheder bliver sat ud af funktion.

Nu har jeg længe fyldt matriklens pudevår med overskydende pengesedler fra min udlejningsvirksomhed under Folkemødet, gravet store summer ned i haven og gemt tonsvis af mønter i syltekrukkerne - til hvilken nytte?

Brugsuddeleren kiggede inkvisitorisk på mig, da jeg hev min pengebog frem for at betale for Bornholms Tidende med en mølædt 1000-kroneseddel.

“Næh nej. Den går ikke.” sagde det unge historieløse menneske og rystede på sit skærmfikserede hoved.

Godt nok er trykte papirsaviser blevet dyre i løssalg, men tusind gode danske kroner burde række til weekendudgaven.

“Og hvad er der nu galt med kontanter?”

“De er ugyldige!” udbrød han med total mangel på respekt for mine opsparede likvide midler.

“Nu skal du ikke komme for godt i gang min fine ven. Der er nemlig flere, hvor de kommer fra.”

Og tænk engang - brugsuddeleren nægtede at tage imod lidt hård valuta.

Til slut måtte konen og jeg tage den lange vej til den tilbageblevne museale bank i Rønne. Godt nok var det temmelig besværligt at slæbe et dynebetræk proppet med kontanter ind i BATbussen, men hvad gør man ikke for at få orden i økonomien.

“Vi tager ikke imod kontanter!” lød det fra den slipseklædte duks bag bankens polerede skrivebord.

Til daglig taler jeg ikke bornholmsk, men når jeg bliver gal, slår jeg over i gode gamle bornholmske eder og forbandelser. Jeg råbte og skreg på min hjemstavns tungemål.

“Flabbatass! Flabbatass!”

Og nu kunne det nok være, at jeg fik vækket hele filialen. Alle slipsedrengene og de plisserede kontornussere kom rendende. Bankdirektøren troede jeg snakkede russisk, og tilbød mig straks en hvidvask.

“Nej tak,” sagde min kone “men en uldvask på 30 grader kunne vi godt bruge.”

Jeg savner kontanter. Findes der en kur for os med pekuniære interesser?

- hilsen Spare Iver

Kære Spare Iver

Det er altid kedeligt, når noget man holder af forsvinder. Især penge.

Men tag en tur til Allinge i hele maj og juni måned, så skal du se løjer.

Hér opføres et symfonisk mesterværk, komponeret af vores allesammens rimsmed B. Haarder, på omkring 2 måneders varighed. Det starter piccolo accarezzevolmente med sporadiske indsatser fra frontlæssere og minilæssere i unison disharmoni. Vi begynder adagio med anslag fra kassevogne i tomgang og fraseringer con amore fra teleskoplæssere bragende mod ensretningen.

Andante opbygges den atonale dynamik i bassektionen af kraftige lastbiler i en monoton suggestiv repeterende modus. Koncertområdet folder sig ud til at omfatte hele Allinge, og nu høres det græske håndværkerkor opløfte deres upolerede stemmepragt i kakofonisk råbende artikulation akkompagneret af staccatoslag med hammer på metalplade og krydsfinér. 

Enkelte passager i første sats krydres effektfuldt med anhænger-fyldt-med-jernrør-henover-brosten, en genistreg fra arrangørens side. Anden sats indledes moderato med kratryddere fra højre og venstre, accelerando med boogietrailere til et vedvarende og arytmisk forte fortissisimo alle ugens 7 dage. I et kontrapunktisk højdepunkt i tredie sats indsættes vinkelslibere i et ekvilibristisk sololøb i den højfrekvente ende af det infernalsk ekspressive crescendo.

Efter en måneds lydbombardement henover den højhellige pinse nærmer vi os kulminationen i denne musikalske forløsning, selve Folkemødet. Nu indsættes DJ’s og deciderede popmusikere, der tilfører B. Haarders komposition et alamodisk præg, der reflekterer vores nutidige rastløshed og mangel på fordybelse i en stresset hverdag. I fjerde og sidste sats henover to uger afsluttes værket med en sonate af perkusiv bortkørsel af toiletvogne og skrald tilsat et diskret rytmisk mønster af afklippede plasticstrips encore, encore, encore.

Til særlige feinschmeckere kan oplyses at symfonien “Lyden af penge” genopføres år efter år over hele Allinge i maj og juni måned.

- Med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: Der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse.