Ærkekøbenhavner befinder sig godt i Nexø

Tomas Karlsbjerg har lavet over 25.000 timers live-tv for TV3 Sporten, men for to år siden sagde han farvel til København, hvor han har levet, siden han som 16-årig blev en del af punkmiljøet. Han er 100 procent selvlært i alt, hvad han kan, noget der nærmest må betragtes som en livsstil for ham.

Du er flyttet fra København til Nexø. Hvem er du?

– Jeg er ærkekøbenhavner. Jeg er født ude på S-togsnettet i en lille forstad til København og gik ud af skolen i 10. klasse og havde ikke lyst til at gå i skole mere. Jeg havde travlt med at være ung og rykkede ind til København som 16-årig, hvor der lige var startet alt muligt nyt med punkmusik og bz-bevægelse, og det kastede jeg mig ud i og begyndte at spille i band og spillede en masse koncerter i det der miljø, hvor vi alle samme gik rundt med sjovt hår og sjovt tøj.

Du har altså været punker, nu bliver jeg nysgerrig, hvad farve var dit hår?

– Det skiftede hele tiden. Det startede med sådan nogle dreadlocks som rasta'erne har. Det blev sat op i vejret med husblas, og så var det hennarødt i bunden og changerede ud og blev sort. Men jeg har haft alt: blåt, rødt, gult, lilla, ja det hele.

Hvornår stoppede du med at være punker?

– Sjæleligt stopper det aldrig. I virkeligheden er det en gør det selv-kultur, altså hvis du vil noget her i livet, så kast dig ud i det, gør det selv. Troen på, at jeg selv kan finde ud af de ting, jeg gerne vil. Jeg behøver ikke at gå i skole for at lære det. Man kaster sig over tingene med åbent sind og nysgerrighed.

For to år siden flyttede du til Bornholm, så du er blevet bornholmer?

– Det har jeg så fået at vide, at det bliver man aldrig.

Jo, jo, vi tager jer gerne ind, men hvorfor?

– Tak. Jeg har i de seneste 16 år, indtil jeg flyttede herover, været lydmand og producer på TV3 Sporten og har nok lavet 25.000 timers live-tv på store produktioner med fodbold og håndbold. Jeg har lavet Wimbledon 10 år i træk, og så har jeg siddet og lavet små produktioner, hvor jeg var ene mand i teknikken.

Hvordan kom du ind i den branche?

– Jeg er jo musiker, og som musiker er du nødt til at lære at betjene dit udstyr. Allerede i 1987, igennem det der hed ung i arbejde, fik jeg job på et lille teater i København, hvor vi skulle hænge 160 lamper op i loftet. Så begyndte jeg at arbejde på teater, og senere var jeg med til at starte et lokal tv-miljøet op i København og fik fingrene i det med tv-teknik ad den vej.

Og du har ingen uddannelse?

– Nej, jeg er fuldstændig selvlært i alting. Senere arbejdede jeg på et lille spillested i København, der hed Stengade 30, som findes endnu. Det var her, hele den nye danske reggae-bølge med Natasja startede. Da min søn var to år, gik hans mor og jeg fra hinanden, og så kunne jeg ikke længere arbejde i nattelivet, så lavede jeg et radikalt karriereskift og kom op i Dansk Røde Kors i Sandholmlejren og var deroppe i syv år, men da jeg ikke kunne det mere, for det bliver man slidt af, så fik jeg arbejde via en kammerat og begyndte at caste statister til blandt andet Hella Joofs film Fidibus og Erik Clausens Ledsaget udgang, og derfra røg jeg ud til TV3 Sporten.

Hvorfor Bornholm?

– Vi sad derhjemme med følelsen af at være de her ægte ærkekøbenhavnere, der boede i en fed lejlighed på det indre Nørrebro, 200 meter fra Sankt Hans Torv, hvor alle gerne ville bo, og vi har gennem hele vores ungdom været sådan nogle rock'n'roll-typer, der har gået til koncerter og brugt kulturlivet, og det lå jo i vores selvforståelse, at vi stadig var sådan nogle. Men vi var også begge blevet 50 år gamle, og når vi kiggede os selv i kortene, kunne vi jo godt se, at vi boede 50 meter fra Empire Bio og gik til koncerter to gange om året, og så rystede vi posen lidt og sagde, hvis vi skal noget helt andet, hvad skulle det så være.

Og nu bor du og din kone i Nexø. Hvorfor lige her?

– Min svigermor er flyttet til Nexø for fire-fem år siden. Jeg havde aldrig været i Nexø før, men vi forelskede os i den her lille by, den ligger skønt. Smukt område ude omkring, og så er det en helårs by, den folder ikke helt sammen om vinteren. Vi fandt et dejligt hus til pre-corona-priser med lav rente. Og vi blev enige om at give det to år, og det er til februar, og vi bliver her. Vi elsker at være her.

Nu er du ansat i Bornpark Minigolf?

– Ja det er jeg. Jeg så de søgte én, så tænkte jeg, det er lige mig, og heldigvis så tænkte Christina og Thomas (ejere Juhl Sørensen af Bornpark Minigolf, red.) det samme. Det er jeg rigtig glad for.

Hvad med musikken?

– Jeg elsker reggae, det er der ikke så meget af herover. Jeg er også til elektronisk musik, ikke hård techno, men sådan lidt dyb, det man kalder dub, en musikform, hvor man trækker instrumenter ind og ud af lydbilledet. Jeg har fundet nogle ligesindede, og jeg har også lavet noget underlægningsmusik til en podcast, så det sådan noget, jeg kan sidde og lave hjemme i min kælder, tænker jeg.

Hvordan er det at flytte til en ø?

– Det er fuldstændig fantastisk. Jeg føler, vi er blevet taget imod med åbne arme. Vi kendte en håndfuld mennesker herover i forvejen, ikke mange, men vi begynder stille og roligt at få os en bekendtskabskreds herover. Her er så dejligt at være. Der er stadig steder, vi slet ikke har fået set, men noget af det, der kan gøre mig åndeløs herover, er området omkring Vang. Det er så råt og så smukt

 

Tomas Karlsbjerg

56 år

Gift og bor i Nexø

Arbejder hos Bornpark Minigolf