– Jeg tror, at det vil ske inden for en overskuelig årrække. Vi har fået nogle gode områder efterhånden, som er mindst lige så gode som nogle steder i Polen. Vallensgårds Mose er et fantastisk område ligesom Udkæret, hvor Naturstyrelsen har købt naboarealet, som også kommer til at stå under vand i hvert fald på nogle årstider. Der er også andre gode områder for storke, Ølene for eksempel, siger Carsten Andersen.
Flere storkereder
For to år siden blev der endda sat en storkerede op på en ejendom ved Udkæret, og der er også bygget en rede i Nyker, oplyser ornitologen, der dog mener, at det kunne være en god idé for fugleinteresserede at bygge flere reder, som står klar til storkene.
– For storkene er ikke særlig gode til selv at finde gode steder til deres rede, siger Carsten Andersen.
Med hensyn til at få ynglende storke i 2022 er løbet kørt. Carsten Andersen regner dog med, at vi kan få en del glæde af de storke, der er på Bornholm i øjeblikket.