Mærkeligt valg
82 decibel lyder ikke godt, medgiver Claus Backalarz. Han er støjmålingsspecialist i Force Technology, som er en af landets førende rågivningsvirksomheder på området, og 82 decibel er langt over støjgrænsen i et sommerhusområde.
Claus Backalarz har både set billeder af Batteri Bornholm og lyttet til støjoptagelsen. Han undrer sig i første omgang over, at et stort energiselskab som Ewii placerer et anlæg af den karakter i fri luft, hvor det er eksponeret for vind og vejr året rundt. Normalt placerer man anlæg af den størrelse i en stållade, dels for at beskytte teknologien, dels for at nedsætte støjen.
I forhold til lydoptagelsen bekræfter han, at det er sådan et batteri med invertere og køleanlæg lyder, når det er varmt. Samtidig er det sådan at i Danmark er naboerne beskyttet mod ekstern støj gennem Miljøloven, og her er sommerhuse ekstra beskyttet med grænseværdier fra 35 til 40 db.
– Det tror jeg ikke umiddelbart anlægget her kan overholde, men det må komme an på en prøve, siger Backalarz, og henviser desuden til den miljøgodkendelse, der ligger på batteriet, siger Claus Backalarz.