Beredskabet vokser: Skal kommunen eller staten betale?

1,5 procent af al skabt værdi i Danmark skal snart gå til at styrke beredskabet. Uden hjælp fra Christiansborg vil det placere en enorm udgift hos kommunerne. Hvad har kommunen gjort for at få tilført penge ovrefra? spørger Enhedslisten nu. Bornholms Beredskab er ikke gearet til de værst mulige hændelser, og helt akutte udgifter bliver meget svære at komme udenom.

Mere og bedre beredskab til en pris på godt 2,3 millioner kroner om året. Det ligger der fire forslag om blandt dem, der handler om at bruge flere penge med næste års kommunebudget.

For kommunalbestyrelsen bliver de 2,3 millioner til mere beredskab svære at komme udenom at skulle betale. For de vokser direkte ud af det bornholmske beredskabs såkaldte dimensioneringsplan, som kommunalbestyrelsen godkendte i november sidste år.

Og siden dengang er beredskabet kun kommet mere i fokus. Ikke mindst den 25. juni, hvor Nato-landene blev enige om at bruge fem procent af deres årligt skabte værdier (BNP) på forsvar. Foreløbig frem til 2035.

I Danmark er de fem procent reelt kun 3,5 procent, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) samme dag. For de sidste 1,5 procent skal bruges på....beredskab.

Det rykker samtidig en stor del af udgiften over til kommunerne. Heriblandt den på Bornholm, hvor man allerede sidste år konstaterede, at beredskabet har akut behov for at få tilført flere ressourcer.

Måske kan staten betale?

Udsigten til et dyrere beredskab får nu Enhedslisten til at spørge om chancerne for, at staten vil betale en del af gildet. Enhedslisten vil også gerne vide, om kommunen af sig selv har opsøgt staten for at høre, om der er penge på vej til det styrkede beredskab.

Spørgsmålet bliver stillet op til arbejdet med næste års kommunebudget, hvor alle partierne har haft mulighed for at stille spørgsmål til kommunens embedsfolk.

"Hvilke muligheder er der for at opnå særskilt national finansiering til de opprioriteringsforslag, der vedrører styrkelse af beredskab? Er disse blevet proaktivt afsøgt, givet at Danmark nu skal bruge 1,5 procent af BNP på styrkelse af vores nationale beredskab og infrastruktur?", lyder Enhedslistens spørgsmål.

– Der skal gerne være en sammenhæng, når staten pålægger kommunerne en ekstra udgift. Så plejer der at være nogle midler, der følger med, siger Helle Munk Ravnborg (EL), forperson for udvalget for natur, miljø og plan.

– Jeg har endnu ikke hørt om penge, der følger med her. Men hvis regeringen alvorligt mener, at den øgede satsning på forsvar og beredskab ikke skal ske på bekostning af velfærd, så bør der komme ekstra ressourcer ud til der, hvor beredskabet skal styrkes, siger hun.

Alvorlige mangler i dag

De fire budgetforslag om at bruge i alt godt 2,3 millioner kroner mere på beredskab allerede næste år handler dels om materiel, der skal købes (pris: godt en million kroner). Men også om ledelse (305.000 kroner) og uddannelse (86.000 kroner). Fjerde og sidste del er en såkaldt robusthedspakke til en pris på 900.000 kroner.

Alt sammen penge, som kommunen ikke bruger i dag. Men som er nødvendige at bruge, hvis alvorlige huller i Bornholms beredskab skal lukkes.

Med beredskabets dimensioneringsplan stod det for eksempel klart, at Bornholms beredskab ikke er gearet til mere end én stor aktion på samme tid. Allerede af den grund, at kun én indsatsleder er på vagt ad gangen.

"Nuværende setup giver ikke mulighed for støtte til den vagtsatte indsatsleder ved udkald til andre samtidige hændelser eller ved akut sygdom, hvorfor der anmodes om etablering af en bagvagtsordning", hedder det i forslaget om at bruge 305.000 kroner til at ansætte en ekstra indsatsleder på deltid.

Bornholms Beredskabs udstyr svarer heller ikke til det, der er behov for. For eksempel vil beredskabet i dag få problemer med at håndtere en stormflod, der rammer flere steder samtidig.

"Beredskabet har for nuværende ikke noget materiel til håndtering af klimahændelser, som eksempelvis oversvømmelser og stormflod. Beredskabet har ikke inddæmnings- eller pumpemateriel tilgængeligt i eget regi. Beredskabet har udelukkende tilgang til nævnte materiel via Beredskabsstyrelsens nationale kapacitet". lyder det i forslaget om at bruge godt en million kroner på nyt materiel.

For de penge vil der i givet fald blive købt blandt andet pumper, slanger og vandbarrierer. Og materiel til at transportere det rundt.