Peter Juel om accept af energiøen: Lokale politikere har været for passive

Peter Juel om accept af energiøen: Lokale politikere har været for passive
– Vi gør resten af landet en kæmpe tjeneste. Når vi på denne måde stiller os til rådighed for resten af Danmark, skal vi have noget til gengæld, siger Peter Juel-Jensen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
MILJØ | Fredag 28. oktober 2022 • 10:30

Bornholm skal have mærkbare fordele for at stille jord og havudsigt til rådighed for energiøen, mener Peter Juel-Jensen (V), der som folketingsmedlem har savnet, at kommunalbestyrelsen har forholdt sig mere kritisk til megaprojektet på og omkring Bornholm.

Energiøen er et område, hvor det næste folketing skal træffe beslutninger, som vil sætte sit præg på Bornholm mange år frem. I løbet af de kommende fire år vil politikerne vedtage den endelige placering af vindmølleparkerne syd for øen, kabellinjer og højspændings- og transformatorstationen på land, fastsætte udbudskriterier og miljøkrav, mens anlægsarbejdet til et større tocifret milliardbeløb så småt vil gå i gang i sidste halvdel af årtiet.

Sideløbende kan Christiansborg få indflydelse på andre energiprojekter i Østersøen, der kan udnytte Bornholms geografiske placering og nye rolle som el-knudepunkt. Et eksempel er CIP og Ørsteds foreslåede vindparker øst for Bornholm og idéen om at bruge strømmen derfra til at producere brint og grønne brændstoffer – måske på et bornholmsk power-to-X-anlæg.

Som virksomhedernes og politikernes interesse for Bornholm vokser, stiger potentialet for øen – eller ”Baltic Energy Island”, som Bornholm kaldes i erhvervsfyrtårnsprojektet inden for udvikling, test og demonstration af grøn energi.

Men samtidig stiger energisektorens pladsbehov, og Bornholms store bidrag til den grønne omstilling bør resultere i fordele til lokalbefolkningen, mener Venstres siddende folketingsmedlem, Peter Juel-Jensen (V).

– Vi gør resten af landet en kæmpe tjeneste. Når vi på denne måde stiller os til rådighed for resten af Danmark, skal vi have noget til gengæld, siger han og nævner et af mange eksempler på mulige gevinster:

– Jeg har noteret mig, at prominente politikere på Christiansborg ad flere omgange har snakket om at gøre passage af Storebælt gratis, men jeg har aldrig hørt dem sige, at det skal være gratis at komme på Bornholm.

I den lokale debat er flere begyndt at snakke om, at Bornholm skal have noget igen for at stille store arealer til rådighed for et landanlæg og for byggeriet af vindmøller indtil 15 kilometer fra kysten. Hvad synes du som folketingsmedlem er det mest oplagte at arbejde for?

– Jeg glæder mig over, at flere nu er ved at få en sund skepsis over for det, der er ved at ske. Som den første og eneste har jeg i meget lang tid stået fast på det her. I sidste uge krydsede jeg klinger med Morten Riis på tv, for jeg siger, at det er kommunalbestyrelsen, der taler på Bornholms vegne. Det kan de to folketingsmedlemmer ikke gøre, siger Peter Juel-Jensen.


Visualiseringerne viser, hvordan vindmølleparkerne på 2 gigawatt ville se ud fra Dueodde ved en afstand, hvor de nærmeste møller står 20 kilometer fra kysten. Der er endnu ikke lavet nogen visualiseringer, der viser transformatorstationen i bornholmsk landskab eller havvindmølleparkerne, efter projektet er blevet større og rykket nærmere kysten.

Fem km tættere på uden modstand

De seneste par år har Folketinget truffet de indledende beslutninger – senest blev vindmølleparkernes kapacitet øget fra to til tre gigawatt med mulighed for yderligere en forøgelse ved at placere møllerne tættere på hinanden. For at finde plads til flere møller blev det besluttet, at rykke parkerne fem kilometer tættere på land. Peter Juel-Jensen mener, at borgmester Jacob Trøst (K) og de lokale politikere skulle have opponeret mod den beslutning.

– Kommunalbestyrelsen har rykket møllerne ind fra 20 til 15 kilometer, bare fordi de er blevet bedt om det, uden at de i deres høringssvar siger, ”hør nu, venner, nu kommer de relativt tæt på”.

Nu er det ikke kommunalbestyrelsen, men partierne i Folketinget, der har besluttet det.

– Jojo, men man er jo i dialog med kommunalbestyrelsen. Og man kunne have sagt ”det her vil vi ikke”. Andre steder i kongeriget har man problemer med at få puttet de her havvindmøller i undergrunden. I takt med at der kommer mere ballade andre steder, siger vi ja herovre, og så kommer møller tættere på land.

Hvis kommunalbestyrelsen havde en fast position med krav, ville du så få en bedre position til at påvirke Venstres linje?

– Bornholm kommer altid længst, når vi taler med én stemme, siger Venstre-kandidaten.

– Jeg har ikke mandat til at træde bremsen i bund og har heller ikke muligheden for det, for jeg er kun én ud af 179. Kommunalbestyrelsen er de eneste, der kan udtale sig og forhandle på Bornholms vegne.

– Christiansborg lytter, og kommunen kunne have sagt ”Det vil vi ikke være med til. 20 kilometer er fint”. Der er ingen grund til at sige ja til at trække dem længere ind. Der ligger en accept fra kommunalbestyrelsen til at trække dem ind på 15 kilometer – uden at få noget igen, siger Peter Juel-Jensen.


Borgermødet om energiøen i april trak mange folk til Aakirkebyhallerne. Flere naboer beklagede sig efter mødet over, at Energistyrelsen, Energinet og regionskommunen ikke kunne svare på deres spørgsmål. Arkivfoto: Jakob Nørmark

Trussel for turismen

Han mener, at kommunalbestyrelsen mere tydeligt burde have markeret, at havvindmølleparker og landanlæg på Sydbornholm risikerer at skade turismen.

– Man skulle have sagt ”I må være opmærksomme på, at det her kommer til at berøre det, som vi normalt sælger Bornholm på. Kan vi ikke få noget til gengæld?”, siger Venstre-spidskandidaten, som fremhæver risikoen for at sætte gang i en negativ spiral.

– Når vi ikke er populære – og det har vi oplevet før – så falder huspriserne. Og så bliver vi attraktive for folk, der ikke har så mange penge og derfor flytter hertil. Det betyder stigende kommunale omkostninger, fordi vi selvfølgelig skal hjælpe dem, der har et behov, siger Peter Juel-Jensen.

– Jeg ville være ked af at få syv magre år efter syv fede år. Jeg vil gerne have, at det bliver vekslet til noget, som kan bringe Bornholm fremad. Det er derfor, jeg taler om uddannelse, forskning og forpligtende fællesskaber med bornholmske virksomheder – men også om at hele det bornholmske samfund har en gulerod i det.

Peter Juel-Jensen foretrækker ikke at gå til valg på specifikke krav, som han vil stille på vegne af Bornholm. Som eksempler på mulige gulerødder nævner han garantier om flere uddannelsespladser og forpligtende samarbejde med vidensinstitutioner. Det kunne også være en lovning på tilrejsende arkæologer, så Bornholms Museum ikke behøver sende alle mand til Sydbornholm i månedsvis, hvorved der vil mangle folk til opgaver på resten af Bornholm, hvilket Peter Juel-Jensen frygter kan bremse andre byggeprojekter.

Han taler også for, at Energinet skal investere i et byggeri, der passer ind i omgivelserne og skjules i landskabet, ”så landanlægget på Sydbornholm bliver knap så stor en øjebæ”, som han udtrykker det. Pointen er, at der er mange mulige veje at gå, hvis de bornholmske politikere vel og mærke samler kræfterne.

– Kan vi få en garanti for, at møllerne i Østersøen kan genanvendes, og de ikke ender deres liv på Bornholm? Kan vi være sikre på, at man involverer det bornholmske erhvervsliv i den grad, man nu kan? Kan vi være sikre på, at de, som hænger på det yderste af det bornholmske arbejdsmarked, også bliver indtænkt? Kan vi sikre på, at staten med tanke på de 14.500 årsværk, som kommer til at være på Bornholm i en periode, sørger for at opskalere de funktioner på øen, som staten kan kontrollere? For der kommer mere pres på lægen og sygehuset. Vi har behov for, at hele infrastrukturen bagved også følger med. Vi kan ikke få nogen svar. Hvis det her skal blive et bornholmsk guldæg, skal vi til at have nogen forventninger til dem, der laver planlægningen. Og det er kommunalbestyrelsens opgave, fastslår Peter Juel-Jensen.

Han mener, at Winni Grosbøll som borgmester var for positiv, da tankerne om energiøen blev lanceret.

– Meget af det her er jo lavet under den sidste borgmesters tid. Jeg har haft en samtale med klima- og energiministeren, som siger; ”Er det ikke det her, som Bornholm vil, Peter? Hvem repræsenterer du?” Jeg tror, at den tidligere borgmester har været meget anerkendende tidligt i forløbet.

Hvis de lokale folkevalgte i højere grad markerede en skepsis, ville indvendingerne være noget, bornholmske politikere kunne hive op af skuffen masser af gange, mener Venstre-manden.

– Man spiller sig nogle ekstra trumfer af hånden, hvis man lader sig banke på plads af Christiansborg. Det forventes, at vi siger ja hele tiden, men der er noget galt med bytteforholdet. Dét kan jeg sige som folketingspolitiker, men jeg kan jo ikke slå bremsen i, når dem, der repræsenterer Bornholm – altså kommunalbestyrelsen – ikke har nogen modkrav.

Han anerkender, at der er tale om en balancegang, for Venstre er ikke modstander af Bornholms fremtidige position som energi-knudepunkt.

– Jeg tror også, at energiøen vil være en mulighed for at løfte rigtig meget på Bornholm, men vi skal også være opmærksom på, at det får nogle konsekvenser. Så det hedder ikke en kompensation til dem, der nær landanlægget nede på Sydbornholm. Det hedder en erstatning. En kompensation er et plaster på såret, en erstatning er et udtryk for et værditab.

– Min idé er ikke at køre projektet i graven. Jeg kan se store fordele for Bornholm. Jeg vil bare gerne have, at vi er på forkant, og vi tager en diskussion med os selv om, hvad vi forventer.


Kandidater om kamp for bornholmsk bonus fra energiøen: 'Vi har aldrig hørt noget fra Peter'


Morten Riis og René Danielsson undrer sig over Peter Juel-Jensens kritik af kommunalbestyrelsen. De peger på indsatsen for at opnå en sammenkobling af det bornholmske elnet som et eksempel på, at lokalpolitikerne med succes har stillet krav til regeringen.

Når Venstres folketingsmedlem gennem de seneste 15 år, Peter Juel-Jensen, opfordrer kommunalbestyrelsen til at udvise en større skepsis over for planerne om Energiø Bornholm for at kunne sikre fordele til lokalsamfundet, får det to af folketingskandidaterne, der også er kommunalpolitikere, til at ryste på hovedet. Både Morten Riis (EL) og René Danielsson (DF) synes, at opsangen klinger hult.

– Det har jeg hørt ham sige før. Men hvor længe er det lige, han selv har siddet i Folketinget? Jeg er i hvert fald aldrig nogensinde blevet kontaktet af ham, fordi han synes, at vi skal have et samarbejde op at stå, siger viceborgmester Morten Riis.

Både han og René Danielsson mener, at kommunalpolitikerne har trådt i karakter og stillet krav til de statslige energimyndigheder og regeringen.

– Mig bekendt har vi netop via borgmesteren arbejdet for, at der skulle være tilkobling til det bornholmske elnet. Det var Thomas (Thors, red.), som stod ret stejlt på det, siger Morten Riis.

Indsatsen betød, at Energinet tidligere på året tilkendegav, at de vil arbejde for, at det bornholmske elnet kobles sammen med transformatorstationen og dermed også de fremtidige kabelforbindelser til Sjælland og Tyskland.

For Dansk Folkepartis kandidat er en kobling af de to net det første, han nævner, når man stiller spørgsmålet om, hvilke fordele lokale folkevalgte skal arbejde for.

– Jeg håber da, at bornholmerne – lidt forsimplet sagt – får muligheden for at stikke ledningen i. Ønskescenariet er jo selvfølgelig en superstabil forsyning med en pris, som er til at arbejde med.

Tror du, at der kan være noget at hente på energipriserne – billigere el eller varme – for bornholmerne som en form for kompensation?

– Jeg kommer aldrig til at afstå fra muligheden for at lave en ”Lex Bornholm”. Men jeg har svært ved at se, at 90 mandater skulle synes, det er en god idé, at vi får en lavere prisstruktur end resten af landet, siger René Danielsson.

Han synes, at kommunalbestyrelsen har været gode til at tale med én stemme om energiøen og undrer sig over Peter Juel-Jensens påstand om, at hans handlerum skulle være begrænset uden kommunalbestyrelsens opbakning.

Tørre den af på Trøst

– Når man sidder på Christiansborg og siger, at det skulle være en fordel at have en repræsentant i de to store regeringsbærende partier, så er det for let at sende lorten videre til kommunalbestyrelsen. Det bliver jeg bare nødt til at sige. Hvad er fordelen så ved, at Peter Juel og Lea sidder derovre, hvis det alligevel er kommunalbestyrelsen, der skal trække de ting hjem?, spørger René Danielsson.

– Det er jo ikke, fordi Peter ikke har erfaringen eller netværket. Jeg synes, det er mærkeligt, at han prøver at tørre den af på en nyvalgt borgmester, som trods alt også skal bruge tid til at sætte sig ind i det.

Peter Juel-Jensen siger, at han gerne vil gå i samlet flok med jer.

– Ja, det er flot. Det har man ikke rigtig kunnet mærke. Men det kan selvfølgelig være, at han til en start prøver at finde fælles fodslag med sit eget parti i kommunalbestyrelsen. Det har virket en smule fragmenteret. Venstre har næstformandsposten i natur-, miljø- og planudvalget og har rig mulighed for at bringe Peter i spil. Jeg har ikke hørt nogen fra Venstre sige ”Peter foreslår det her…” – ligesom der har været musestille fra socialdemokraternes side, når det gælder ministeren (Lea Wermelin, red.), siger René Danielsson.

Ud over arbejdet for en sammenkobling af elnettet peger Morten Riis på indsatsen i erhvervs- og innovationsprojektet Nationalt Center for Grøn Energi/Baltic Energy Island som et eksempel på en mulighed for at høste nogle fordele af energiøen i en bredere forstand for det bornholmske samfund – for eksempel med forbedrede uddannelsesmuligheder.

– Så jeg synes, der ligger noget i det, men det kan være, at Peter bare ikke følger så meget med i, hvad der foregår i kommunalbestyrelsen, siger Morten Riis.

Ligesom Venstres spidskandidat mener han, at det er vigtigt, at ”naboerne til transformerstationen på Sydbornholm skal kompenseres på en rimelig måde”.

Grundvandsbekymring

Kommunalpolitikerne havde i september muligheden for at træde på bremsen, da de skulle tage stilling til Energinets ønskede placering sydvest for Aakirkeby. På trods af borgerforslag til alternative placeringer, som i nogle tilfælde ifølge kommunens administration var mindst lige så velegnede som bruttoarealet, Energinet har bedt om, valgte kommunalbestyrelsen at sige ja til at sætte gang i udarbejdelse af et kommuneplantillæg for højspændingsstation til Energiø Bornholm.

Med Enhedslisten som forslagsstiller trådte kommunalbestyrelsen faktisk en smule på bremsen, da det blev besluttet at afvente resultatet af de miljøkonsekvensundersøgelser, som Energinet forventes at afslutte i efteråret, da der en bekymring om de miljømæssige konsekvenser af en sænkning af grundvandsstanden. Morten Riis mener ikke, det ville have været rigtigt af kommunalbestyrelsen at henvise Energinet til et andet sted.

– Det tilkommer i en eller anden forstand ikke kommunalbestyrelsen at foreslå, hvor man ellers kan bygge et hus henne. Det er det område, Energinet spørger til. Derfor afventer vi den undersøgelse, siger viceborgmesteren.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT