Peter Juel-Jensen foretrækker ikke at gå til valg på specifikke krav, som han vil stille på vegne af Bornholm. Som eksempler på mulige gulerødder nævner han garantier om flere uddannelsespladser og forpligtende samarbejde med vidensinstitutioner. Det kunne også være en lovning på tilrejsende arkæologer, så Bornholms Museum ikke behøver sende alle mand til Sydbornholm i månedsvis, hvorved der vil mangle folk til opgaver på resten af Bornholm, hvilket Peter Juel-Jensen frygter kan bremse andre byggeprojekter.
Han taler også for, at Energinet skal investere i et byggeri, der passer ind i omgivelserne og skjules i landskabet, ”så landanlægget på Sydbornholm bliver knap så stor en øjebæ”, som han udtrykker det. Pointen er, at der er mange mulige veje at gå, hvis de bornholmske politikere vel og mærke samler kræfterne.
– Kan vi få en garanti for, at møllerne i Østersøen kan genanvendes, og de ikke ender deres liv på Bornholm? Kan vi være sikre på, at man involverer det bornholmske erhvervsliv i den grad, man nu kan? Kan vi være sikre på, at de, som hænger på det yderste af det bornholmske arbejdsmarked, også bliver indtænkt? Kan vi sikre på, at staten med tanke på de 14.500 årsværk, som kommer til at være på Bornholm i en periode, sørger for at opskalere de funktioner på øen, som staten kan kontrollere? For der kommer mere pres på lægen og sygehuset. Vi har behov for, at hele infrastrukturen bagved også følger med. Vi kan ikke få nogen svar. Hvis det her skal blive et bornholmsk guldæg, skal vi til at have nogen forventninger til dem, der laver planlægningen. Og det er kommunalbestyrelsens opgave, fastslår Peter Juel-Jensen.
Han mener, at Winni Grosbøll som borgmester var for positiv, da tankerne om energiøen blev lanceret.
– Meget af det her er jo lavet under den sidste borgmesters tid. Jeg har haft en samtale med klima- og energiministeren, som siger; ”Er det ikke det her, som Bornholm vil, Peter? Hvem repræsenterer du?” Jeg tror, at den tidligere borgmester har været meget anerkendende tidligt i forløbet.